Pommes frites i airfryer

Pommes frites i airfryer

Sprøde og gyldne pommes frites i airfryer med den lækreste krydderiblanding. En airfryer kan efterhånden bruges til at lave mange nemme retter, men hvordan laver man de perfekte pomfritter i airfryer? Her får du en nem og lækker opskrift på hjemmelavet pomfritter i airfryer, som tilberedes næsten uden olie. Pomfritterne er smagt til med en dejlig blanding af forskellige krydderier og er sprøde udenpå og bløde indeni. Krydderiblandingen kan justeres med de krydderier, som du bedst kan lide.

Prøv en version med flere {grøntsager}

Ingredienser

750 g Bagekartofler
1 spsk Smagsneutral olie
2 tsk Groft salt
1 tsk Hvidløgspulver
1 tsk Tørret oregano
1 tsk Tørret timian
1 tsk Tørret basilikum
½ tsk Paprika
¼ tsk Cayennepeber

Sådan gør du

  • Skær kartoflerne i stave (ca. 1 x 1 cm i tykkelsen). Læg dem i koldt vand i ca. 30 min.
  • Hæld vandet fra og dup kartoflerne helt tørre i et viskestykke eller med køkkenrulle.
  • Kom kartoffelstavene i en skål og bland dem med olie og krydderier.
  • Kom kartoflerne i en airfryer og bag dem i ca. 25 min. ved 180° - ryst kurven et par gange undervejs.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

2936 kJ / 702 kcal

Næringsindhold pr. 100g

375 kJ / 90 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,3 g
Protein: 8 % 1,8 g
Kulhydrat: 73 % 16,1 g
Fedt: 19 % 1,9 g
https://www.arla.dk/opskrifter/pommes-frites-i-airfryer/