Pavlova

6 timer 40 min
Arbejdstid: 40 min
Pavlova

Pavlova er en overdådig marengskage med vaniljeflødeskum og friske bær og/ eller frugt. Pavlovaen er en skøn sommerdessert, som kan varieres alt efter sæsonens bær og frugt. Denne opskrift er med peach/melba = fersken og hindbær. Men kagen er også meget lækker med fx jordbær, blåbær eller kirsebær. Et lille drys flormelis og lidt spiselige blomster gør pavlovaen endnu mere elegant og smuk.

Ingredienser

Marengsbund

150 g Æggehvide
300 g Sukker (ca. 3 dl)

Fyld

1 Vaniljestang
2 spsk Flormelis
2½ dl Piskefløde - pisket til et let skum
250 g Hindbær
3 Ferskner i skiver

Pynt

Flormelis
Spiselige blomster, fx syren

Sådan gør du

Marengsbund

  • Pisk æggehviderne stive. Tilsæt sukker lidt efter lidt - og pisk i 5-10 min. til marengsblandingen bliver sej og sukkeret er helt opløst.
  • Læg bagepapir på en plade og tegn en cirkel (ca. 24 cm i diameter) herpå. Smør marengsen ud indenfor cirklen og sæt bagepladen i ovnen.
  • Bag marengsbunden i 2 timer ved 100° - varmluft.
  • Sluk ovnen efter endt bagetid, men lad bunden stå i ovnen og tørre ved eftervarme, til ovnen er helt kold - gerne natten over.

Servering

  • Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekorn ud og bland dem med flormelis for at få vaniljekornene skilt ad.
  • Kom vaniljeflormelissen i en skål sammen med piskefløde. Pisk blandingen til et fast skum.
  • Fordel vaniljeflødeskummet på den afkølede marengsbund.
  • Læg de friske bær og frugt herpå.
  • Pynt evt. med spiselige blomster.
  • Server straks pavlovaen.

Lav pavlovaen med likørflødeskum ved at piske fløden med 5 spsk appelsinlikør og 3 spsk flormelis. Det smager også godt at drysse hakket mørk chokolade på toppen.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9986 kJ / 2387 kcal

Næringsindhold pr. 100g

708 kJ / 169 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,3 g
Protein: 4,5 % 1,9 g
Kulhydrat: 61,4 % 25,6 g
Fedt: 34,1 % 6,5 g
Relateret video Pavlova

Pavlovaen er en skøn sommerdessert, som kan varieres alt efter sæsonens bær og frugt.

https://www.arla.dk/opskrifter/pavlova/