Mexicansk pastasalat

30 min
Arbejdstid: 30 min
Mexicansk pastasalat

Er du også vild med mexicansk mad? Så er du nødt til at prøve denne mexicanske pastasalat, som er fyldt med god smag - et sikkert hit for hele familien. Pastasalaten indeholder majs, bønner, avocado, spidskål, cheddarost og knasende majschips. Og det hele samles af en skøn dressing lavet på creme fraiche, lime og krydderier. Top evt. retten med koriander.

Ingredienser

Dressing

1 dl Creme fraiche
½ spsk Friskpresset limesaft
½ tsk Stødt spidskommen
½ tsk Røget paprika
½ tsk Tørrede chiliflager
½ Finthakket fed hvidløg
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Pastasalat

150 g Tørret pasta
1 Kogt majskolbe
1 dåse Sorte bønner (ca. 240 g)
1 Avocado i tern
100 g Fintsnittet spidskål
50 g Revet cheddarost
50 g Knuste majschips
1 håndfuld Korianderblade

Sådan gør du

Dressing

  • Rør creme fraiche med limesaft og krydderier.

Pastasalat

  • Kog pastaen efter anvisningen på pakken, til den er mør uden at være for blød. Lad den dryppe godt af.
  • Skær imens majsen af kolben og kom dem i en stor serveringsskål sammen med drænede bønner, avocado, ost, spidskål og majschips.
  • Tilsæt pasta og dressing - og vend godt rundt.
  • Top pastasalaten med korianderblade og server.

Du kan nemt tilføje andre eller flere grøntsager i pastasalaten - fx agurk, rød peberfrugt eller tomat.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8127 kJ / 1942 kcal

Næringsindhold pr. 100g

630 kJ / 151 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,3 g
Protein: 14,9 % 5,5 g
Kulhydrat: 50,5 % 18,7 g
Fedt: 34,6 % 5,9 g
Relateret video

Er du også vild med mexicansk mad? Så er du nødt til at prøve denne mexicanske pastasalat, som er fyldt med god smag - et sikkert hit for hele familien.

https://www.arla.dk/opskrifter/mexicansk-pastasalat/