Julesalat med rødkål

20 min
Julesalat med rødkål

Fantastisk frisk og farverig julesalat med rødkål, appelsin, brændte mandler og granatæblekerner. Perfekt som selvstændig frokostsalat - eller som lækkert tilbehør til fx juleand og flæskesteg. Denne julesalat med rødkål er virkelig et godt bud på et alternativt tilbehør og giver et dejligt modspil til julemaden.

Ingredienser

400 g Fintsnittet rødkål
¾ tsk Groft salt
1 Lille, finthakket rødløg
2 Appelsiner, fileter heraf
1 Granatæble, kerner heraf (ca. 100 g)
½ dl Grofthakket persille
1 spsk Sesamolie eller olivenolie
1 spsk Mørk balsamicoeddike
½ spsk Flydende honning

Topping

100 g Salatost i tern
50 g Grofthakkede brændte mandler, peanuts eller cashewnødder

Sådan gør du

  • Kram rødkål og salt godt sammen.
  • Vend rødløg, frugt, persille, olie, eddike og honning i kålen - og kom julesalaten på et fad.
  • Mos salatosteternene med en gaffel og drys det over julesalaten.
  • Top med brændte mandler og server.

Du kan bruge hvidkål, spidskål (alm. eller lilla) i stedet for rødkål - og du kan bruge frisk hakket grønkål i stedet for persille. Appelsinen kan udskiftes - eller suppleres med æbler i tynde skiver.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

4397 kJ / 1051 kcal

Næringsindhold pr. 100g

387 kJ / 93 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 3,2 g
Protein: 13,8 % 3,1 g
Kulhydrat: 31,3 % 7,1 g
Fedt: 54,9 % 5,7 g
Relateret video

Fantastisk frisk og farverig julesalat med rødkål, appelsin, brændte mandler og granatæblekerner.

https://www.arla.dk/opskrifter/julesalat-med-rodkal/