Gløgg drink

1 time
Gløgg drink

En festlig kølig gløgg drink, der passer som aperitif til julemiddagen og julefrokosten. Gløggsirup kan du lave i forvejen, -og den kan i øvrigt også bruges til en varm gløgg. Server gløgg drinken med gran - det ser flot ud. Når du kører gran gennem en flamme fordamper de olier, der er i grannen og det kan du dufte inden du tager en slurk. Drinken er ganske simpel at blande - gløggsirup, snaps og rødvin shakes med isterninger. Den kølige rødvin leder tankerne hen på sangria, men der er knald på den - så drik med måde.

Ingredienser

Gløggsirup

2 dl Friskpresset appelsinsaft
Appelsinskal (usprøjtet) fra en hel appelsin
1 dl Vand
275 g Sukker
7 Hele allehånde
7 Hele nelliker
3 Kanelstænger

Gløgg drink

1 dl Rødvin
1 dl Gløgg sirup
½ dl Snaps
8 Isterninger

Sådan gør du

Gløggsirup

  • Kom appelsinsaft, appelsinskal, vand, sukker og krydderier i en gryde.
  • Kog blandingen under låg i ca. 45 min. ved jævn varme.
  • Tag appelsinskal og de hele krydderier op af gryden.

Gløgg drink

  • Shake alle ingredienser med is i en shaker. Server straks. Pynt evt. med grankviste og sæt ild til dem.

Vær opmærksom på hvilken gran, du vælger - og brug ikke taks "Almindelig taks er giftig, da den indeholder en glycosid, der kan nedbrydes til cyanid." kilde: Smag for livet. Brug fx rødgran eller douglas gran.

Du kan erstatte snaps med vodka. Og hvis du ønsker en hvid gløgg drink kan du bruge hvidvin.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7685 kJ / 1837 kcal

Næringsindhold pr. 100g

745 kJ / 178 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,3 g
Protein: 0,1 % 0 g
Kulhydrat: 89,2 % 39,1 g
Fedt: 0 % 0 g
Alkohol: 10,7 % 1 g
https://www.arla.dk/opskrifter/glogg-drink/