Sprøde filoruller med krydret salatost

45 min
Sprøde filoruller med krydret salatost

Sprøde filoruller er den lækreste snack til en aperitif. Eller som en del af et tapasbord. Filorullerne er fyldt med salatost, grøn peberfrugt, rucola og frisk timian - en perfekt kombination. Filodej er nem at arbejde med - hvis du husker at dække dem til med et vådt klæde, da filodejen nemt tørrer ud. Server disse sprøde filoruller næste gang du vil imponere dine gæster.

Ingredienser

Fyld

200 g Salatost i tern
1 Æg
1 Grøn peberfrugt i små tern (ca. 125 g)
1 dl Hakket rucolasalat (ca. 20 g)
1 tsk Frisk timian
½ tsk Mild paprika
Friskkværnet peber
4 plader Optøet, frossen filodej (ca. 175 g)
50 g Smør - smeltet

Sådan gør du

Fyld

  • Lad osten dryppe af i sigten.
  • Smuldr osten og rør den sammen med letpisket æg, peberfrugt, rucolasalat, timian, paprika og peber.

Samling af filoruller

  • Del hver plade filodej i 2 firkanter (ca. 24 x 30 cm). Læg et fugtigt klæde over.
  • Tag ét stykke filodej frem ad gangen. Pensl med lidt af smørret og fold stykket en gang (ca. 12 x 30 cm) - og pensl med smør igen.
  • Del pladen på midten (ca. 6x15 cm).
  • Fordel lidt af ostefyldet øverst på hver af de 2 stykker filodej, rul dem godt sammen og læg dem på en plade med bagepapir.
  • Gentag med resten.
  • Bag dem midt i ovnen - til de er gyldne og sprøde i ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

6185 kJ / 1478 kcal

Næringsindhold pr. 100g

991 kJ / 237 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 14,9 % 8,7 g
Kulhydrat: 29,3 % 17,1 g
Fedt: 55,8 % 15 g
https://www.arla.dk/opskrifter/filoruller-med-krydret-ost/