Crispy rice græskarsalat

30 min
Arbejdstid: 10 min
Crispy rice græskarsalat

Græskarsalat med crispy rice. Har du en rest kogte ris i køleskabet? Så kan du trylle dem sprøde og lækre i ovnen og komme dem i en salat. Her får du opskriften på en dejlig efterårssalat med bagt hokkaido, salatost, æbler og sprøde ris.

Ingredienser

500 g Hokkaido græskar i mundrette stykker
200 g Kogte ris
1½ spsk Olie
1 tsk Groft salt
1 spsk Stærk chilisauce

Græskarsalat

2 spsk Eddike
1 spsk Sukker
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
1 Rødløg i tynde skiver
75 g Babyspinatblade
1 Æble i små tern
1 håndfuld Hakket persille
100 g Salatost i tern
25 g Grofthakkede saltede mandler

Sådan gør du

  • Læg hokkaido og ris i hver sin side af en plade med bagepapir og fordel olie og salt jævnt henover.
  • Tilsæt chilisauce til risene og vend det godt sammen. Sørg for at sprede risene godt ud.
  • Bag ris og græskar i ca. 20 min. ved 200° - varmluft, til risene er sprøde og hokkaidostykkerne møre.

Græskarsalat

  • Kom eddike, sukker, salt og peber i en stor serveringskål og rør til sukkeret er opløst. Vend rødløgene godt rundt i syltelagen.
  • Kom spinatblade, æbletern, persille og salatost i skålen sammen med bagt hokkaido og de sprøde ris. Vend let rundt i salaten og top med saltede mandler.

Du kan sagtens krydre dine sprøde ris med andet end chili, prøv fx at bruge soya i stedet. Hvis dine ris er helt nykogte, skal de bage lidt længere tid i ovnen, før de bliver sprøde.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

4623 kJ / 1105 kcal

Næringsindhold pr. 100g

388 kJ / 93 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 11,8 % 2,7 g
Kulhydrat: 43,1 % 9,8 g
Fedt: 45,1 % 4,7 g
Relateret video

Her får du opskriften på en skøn og smagfuld efterårssalat med bagt hokkaido, salatost, æbler og sprøde ris.

https://www.arla.dk/opskrifter/crispy-rice-graskarsalat/