Æblepandekager

45 min
Æblepandekager

Æblepandekager er lidt ekstra luksus fx på weekendmorgener eller som hyggemad ved bålet - de fungerer virkelig godt som bålmad. Steg dem i smør hvis du laver dem på en kogeplade og i olie, hvis du steger dem over bål - den høje varme fra bålet får hurtigt smøret til at brænde. Spis dem som de er eller som amerikanske pandekager med lidt sirup. Du kan også komme kanelsukker, creme fraiche, flødeskum eller peanutbutter og syltetøj på - mulighederne er mange! De smager vildt godt, syrligt og sødt - en god blanding mellem pandekager og æbleskiver.

Ingredienser

250 g Hvedemel
1 spsk Vaniljesukker
1½ tsk Stødt kardemomme
½ tsk Groft salt
1 Citron, skal heraf
2 dl Mælk
50 g Smør
2 Æg
2- 3 Æbler
Smør eller olie - til stegning

Serveringsforslag

Sirup, kanelsukker, marmelade, flødeskum, creme fraiche eller peanutbutter

Sådan gør du

  • Bland mel, vaniljesukker, kardemomme, salt og citronskal i en skål og tilsæt mælken.
  • Pisk dejen glat og helt fri for klumper.
  • Smelt smørret i en pande og rør det i dejen.
  • Tilsæt æg og pisk dejen godt igennem.
  • Skær æblerne i skiver á ca. ½ cm. Stik eller skær kernehuset ud.
  • Vend æble-skiverne i dejen og steg dem på panden i lidt smør (olie hvis det er over bål) i ca. ½-1 min. på hver side.
  • Server dem som de er eller med dit yndlings-tilbehør.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7754 kJ / 1853 kcal

Næringsindhold pr. 100g

667 kJ / 159 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 9,3 % 3,7 g
Kulhydrat: 55,4 % 21,7 g
Fedt: 35,3 % 6,4 g
https://www.arla.dk/opskrifter/ablepandekager/