Arla sælger Claymore Dairies i Skotland til den lokale mejeriledelse

Læs tid
1 min
Publiceret
05 januar 2010
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods og joint venture partneren North Milk Coop sælger det skotske Claymore Dairies, som har base i Nairn, til den lokale mejeriledelse med effekt fra 1. februar 2010.

Salget har en direkte kobling til Arla Foods UK's strategi om at forbedre indtjeningen på frisk mælk, fordi det giver Arla mulighed for at samle al sin produktion af friskmælk til skotske detailkunder på sit andet skotske mejeri Lockerbie og dermed øge effektiviteten betydeligt.

Arla Foods ejer lige nu 75 procent af Claymore Dairies, mens mælkeproducent-foreningen North Milk Coop ejer 25 procent. Salget til den lokale mejeriledelse i Nairn foregår således, at Arla først køber den sidste andel på 25 for North Milk Coop og herefter sælger forretningen til ledergruppen med den nuværende mejeridirektør Ian Larg i spidsen.

“Som en del af aftale vil vi flytte den mælk, vi tapper til kæderne Morrisons og Asda på Claymore Dairies, til Lockerbie og åbne et distributionscenter i Dundee for at servicere vores kunder i det skotske højland,” siger business group director for Supply Chain, Lars Dalsgaard.

I salgsaftalen indgår også en aftale om, at North Milk Coop skal levere mælk til både Claymore Dairies og Arla. Den mælkemængde, som Arla køber, vil fremover blive kørt til forarbejdning i Lockerbie.

”Vi har gennem nogen tid set nærmere på mejeriets levedygtighed, og da den lokale ledergruppe kom til os med et forslag om at købe os ud af driften, konkluderede både vi og North Milk Coop, at det ville være den bedste løsning for alle parter,” siger Lars Dalsgaard.

Desværre kan Arlas ønske om at flytte produktion fra Nairn til Lockerbie føre til nedlæggelse af cirka 65 stillinger.
”Vi tror på, at salget til den lokale ledergruppe vil sikre virksomhedens fremtid og de resterende jobs. Og vi vil på alle måder hjælpe ledergruppen i overgangsperioden for at sikre, at de får succes med deres nye virksomhed,” siger Lars Dalsgaard.

Yderligere information

Theis Brøgger, pressechef

Telefon: +45 89 38 10 47
thbro@arlafoods.com

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663