Arla støtter "Aktiv rundt i Danmark"

Læs tid
2 min
Publiceret
29 august 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Fra 25. september og frem til Skolernes Motionsdag 13. oktober vil børn over hele landet føre regnskab over, hvor meget de har bevæget sig i løbet af dagen, og om de har husket at spise morgenmad og frokost. Det sker i Aktiv rundt i Danmark, der er en landsdækkende kampagne for elever fra 1. – 10. klasse.

Arla er hovedsponsor for Aktiv rundt i Danmark og har deltaget aktivt i både planlægning og markedsføring af kampagnen, eksempelvis på mælkekartonerne.
”Sundhed er en af Arlas centrale værdier. For os er det et vigtigt budskab, at det er en kombinationen af sund mad og fysisk aktivitet, der giver et bedre helbred og øger sundheden. Vi har valgt at sponsorere denne kampagne, fordi den understøtter vores ønske om at tage et medansvar for, at danske børn får et sundere og mere aktivt liv,” siger Birgitte Nygaard, der er projektleder i Arla.

Birgitte Nygaard roser kampagnen, fordi den giver eleverne en fælles oplevelse at samles om, samtidig med at den inspirerer lærerne til at inddrage sundhed og motion i undervisningen på en sjov måde. F.eks. er der lavet en inspirationshæfte, hvor lærerne kan hente ideer til klasseaktiviteter.

Ny deltagerrekord
Målet er, at hver elev skal bevæge sig mindst en time om dagen og spise sundt i de uger, kampagnen varer – og forhåbentlig også i tiden efter. Det var ikke noget problem for de fleste af de mere end 10.000 elever, der deltog sidste år – de var nemlig gennemsnitligt aktive i 2,5 time hver dag.

Indtil videre har hele 819 klasser tilmeldt sig kampagnen i år. Det er næsten en fordobling i forhold til sidste år, hvor i alt 450 klasser deltog, så der er allerede nu sat ny deltagerrekord. Man regner med at nå op på 1000 tilmeldinger inden fristen for at tilmelde sig kampagnen udløber 10. september.

Klasserne konkurrerer med hinanden om at nå ”aktivt rundt i Danmark” i løbet af kampagneperioden. Hver klasse får et Danmarkskort til at hænge op i klasseværelset, og målet er at bevæge sig hele landet rundt på kortet i løbet af kampagneperioden.

Kampagnens præmier er alle sponsoreret af Arla. Hovedpræmien for 1.-3. klasse er et luksus gårdbesøg, mens 4.-6. klasse og 7.-10. klasse kan vinde en bustur til en kamp med fodboldlandsholdet eller U/21 landsholdet. De mest aktive klasser vinder en fodbolddag med en dygtig træner. Alt sammen præmier, der også er relateret til det at bevæge sig.

Læs mere om kampagnen og hent inspiration til sjov og sund mad på www.aktivrundti.dk.
Aktiv rundt i Danmark arrangeres af CVU Sønderjylland og støttes af Danmarks Idræts-forbund, Dansk Skoleidræt og TRESS.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663