Stormen pustede til Arla Foods

Læs tid
1 min
Publiceret
01 november 2000
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Et lastvognstog til England måtte omdirigeres via tunnelen under Den Engelske Kanal, og nogle af Arla Foods’ engelske medarbejdere sad fast i London-trafikken, ligesom der var enkelte forsinkelser i leverancer til butikkerne i London.

Det var nogle af følgerne af den storm, der i begyndelsen af ugen blæste hen over Europa. Stormen var værst i det sydlige England, hvor væltede træer på kørebaner og togskinner mandag morgen flere steder satte trafikken i stå. Det betød, at en håndfuld medarbejdere på Arla Foods’ mejeri Oakthorpe i det nordlige London ikke kunne møde på arbejde, ligesom der var enkelte forsinkelser i leverancerne til de 300 butikker, Arla Foods dagligt leverer til i London. Flere distributionsbiler kørte desuden forgæves til butikker, der holdt lukket på grund af oversvømmelser.
Stormen forårsagede også strømafbrud på Arla Foods’ andet mejeri i London-området Hatfield Peverel, hvor produktionen af konsummælk dog kunne genoptages efter et par timer.
I Danmark var Esbjerg et af de hårdest ramte områder. Herfra afskiber Arla Foods dagligt over 100 tons mejeriprodukter til England med fragtskib. Med udsigt til forsinkelser i overfarten valgte man at sende en trailer med yoghurt via tunnelen under Den Engelske Kanal, mens fire trailere med smør og en enkelt trailer med ost blev sendt med skibet. De fire timers forsinkelser på overfarten til England betød dog ikke forsinkelser i leverancerne til de engelske kunder.
For distributionen i Danmark fik stormen ikke de store konsekvenser, bortset fra at et par enkelte distributionsbiler, der mandag aften returnerede tomme fra friskvareterminalerne i Slagelse og Ishøj, måtte vente en times tid ved Storebæltsbroen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663