Er mælk sundt?

”Er mælk sundt?” er et spørgsmål, der bliver stillet stadigt oftere på Google. Mælk – sundt eller usundt – er noget, som rigtig mange mennesker har en holdning til, ikke kun forbrugere, men også fødevareprofessionelle, sundhedsprofessionelle, livsstilseksperter – og fødevarevirksomheder.

Som fødevarevirksomhed er Arla pålagt en række restriktioner i henhold til markedsføringsloven og fødevarelovgivningen. Vi skal holde os inden for anprisningsreglerne, når vi fortæller om mælkens egenskaber, og vi må derfor ikke svare direkte på spørgsmålet: ”Er mælk sundt?” De restriktioner gælder ikke for andre parter, som gerne må udtale sig om, hvorvidt de mener, at komælk er sundt eller usundt.

Derfor bugner internettet med artikler, der beskriver mælk som enten sundt eller usundt. Men hvad er egentlig op og ned? Det er et ganske godt spørgsmål, for det gælder for mælk, ligesom for alle andre fødevarer, at der ikke er noget, der er sundt eller usundt i sig selv. Alting handler om mængder, sammensætning og det enkelte menneskes behov.

Faktum er, at mælk indeholder vigtige vitaminer og mineraler

Men det er i hvert fald et faktum, at mælk indeholder en lang række vitaminer og mineraler, som er blandt de mange næringsstoffer, som mennesker har brug for:

• Calcium (kalk)
• Protein
• Vitamin B2 (Riboflavin)
• Vitamin B12
• Fosfor
• Jod
• Kalium

Mager mælk og mejeriprodukter indgår i de officielle kostråd

Derfor er der mange, der mener, at det er oplagt at inkludere mælk og mælkeprodukter i vores kost, herunder Fødevarestyrelsen som fastslår, at mellem ¼ til ½ liter mager mælk og mejeriprodukter kan indgå i en sund og varieret kost. Mager mælk og mejeriprodukter indgår i de officielle kostråd.

Samtidig er mælk en multifunktionel, naturlig råvare, som kan gøre det nemt for mennesker at indtage disse næringsstoffer på varierede måder. Hvis man ikke kan lide at drikke mælk, kan man putte det i kaffen, i maden, over havregrynene eller bare vælge ost og yoghurt i stedet for. Så mælks høje tilgængelighed og mange anvendelsesmuligheder er med til at gøre mælk til en god fødevare, når den indgår i en sund og varieret kost.

Mælk indeholder vigtige næringsstoffer som protein, vitaminer, mineraler

Drikker du mælk og mælkeprodukter dagligt, giver du kroppen en unik pakke af næringsstoffer. Protein, calcium og fosfor gør blandt andet, at vores knogler vedligeholdes, mens protein og kalium bidrager til at vedligeholde musklerne. Kalium bidrager desuden til vedligeholdelse af et normalt blodtryk, vitamin B2 og B12 reducerer træthed. Endvidere bidrager vitamin B12 til et normalt immunforsvar.

Med et stort glas mælk (250 ml) får du dækket cirka halvdelen af dit daglige behov for calcium, vitamin B2, vitamin B12, fosfor og jod. Og med ét stort glas mælk er 20 procent af dit kalium-behov dækket. Med andre ord bidrager mælk med næringsstoffer til kroppens vedligeholdelse både i ungdom, voksenalder og alderdom.

Mælk udgør ikke en sund kost alene

Alle disse næringsstoffer findes også i andre fødevarer, men der er ikke mange andre fødevarer, der ligesom mejeriprodukter har et naturligt indhold af netop calcium, protein, vitamin b2, vitamin b12, kalium, fosfor og jod – på én gang.

Det er dog vigtigt at understrege, at mælk ikke kan udgøre en sund kost alene. Der er næringsstoffer, som mælk ikke indeholder, som for eksempel jern, kostfibre og C-vitamin. Mælk skal derfor nydes som en del af en sund, varieret kost og aktiv livsstil.

Alternativer til mælk kan ikke kompensere for komælk

De senere år er udvalget af mælkealternativer som mandeldrik, soyadrik, havredrik og risdrik steget, og produkterne forhandles i mange butikker. Disse alternativer til mælk indeholder ofte ikke de samme næringsstoffer som komælk, og er derfor ikke reelle alternativer.

Mange kalder alternativerne for soyamælk, rismælk, havremælk og mandelmælk, men det må man faktisk ikke, da EU har forbudt plantebaserede mælkealternativer at kalde sig for mælk. Det skyldes, at mælkealternativerne har en anderledes næringsstofsammensætning end almindelig komælk, og det kan skabe forvirringen hos forbrugerne, hvis man kalder dem det samme.

Mælkealternativerne har et så beskedent naturligt indhold af de vitaminer og mineraler, som mælk naturligt bidrager med, at man er nødt til at berige dem for at kunne sige, at de indeholder fx calcium. Trods eventuel calciumberigelse mangler mælkealternativer dog stadig flere af mælkens andre næringsstoffer. For eksempel indeholder havredrik, mandeldrik og risdrik under 1 gram protein per 100 gram. Kun sojadrik har et proteinindhold svarende til mælk. Flere af mælkealternativerne indeholder også tilsat sukker.

Dette fremgår af data udarbejdet af Fødevarestyrelsen i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. I den officielle rapport fastslås, at alternativerne ikke ernæringsmæssigt kan erstatte mælk. Læs Fødevarestyrelsens rapport om mælkealternativer her og her.

Laktoseintolerance og mælkeallergi

Nogle forbrugere har en fornemmelse af, at de ikke kan tåle mælk, og i Danmark anslås det da også, at ca. 3-4% af befolkningen er laktoseintolerante.

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at der er forskel på laktoseintolerance og mælkeallergi.

Folk, der er intolerante over for laktose, er ikke allergiske over for mælk, blot mindre tolerante. Det er helt individuelt, hvor meget laktose man kan tåle, og hvordan man reagerer, hvis man er laktoseintolerant. Hvis man som laktoseintolerant spiser for meget laktose på én gang, kan maven blive oppustet og rumle, og man kan få diarre, men det er en rigtig god idé at tale med lægen om det uanset årsagen. Det kan være, du kan tåle ét glas mælk eller én portion yoghurt om dagen, det gælder om at finde det rette niveau.

Er man laktoseintolerant kan man typisk godt spise gul ost på grund af det naturligt lave laktoseindhold (mindre end 0,05 gram laktose per 100 gram ost). Derudover er der selvfølgelig også de laktosefri produkter, som er særligt udviklede til folk med laktoseintolerance.

Hvis du er laktoseintolerant, kan du højst sandsynligt også godt spise yoghurt. Det skyldes, at mælkesyrebakterierne letter fordøjelsen af laktose i yoghurten hos laktoseintolerante.

Se vores guide over laktoseindholdet en række populære produkter her.

Har man derimod mælkeallergi, så tolererer man slet ikke mælkeprotein, og man bør derfor helt undgå mælk og mælkeprodukter generelt. Symptomer på mælkeallergi kan variere fra milde til alvorlige, og oplever du, at dit barn viser tegn på mælkeallergi, er det vigtigt at gå til lægen og få stillet en diagnose.

Er mælk slimdannende?

Hvis man har astma eller er forkølet, kan spyttet (slimhinderne) føles tykkere, når man drikker mælk. Men at drikke mælk medfører ikke en øget slimproduktion. Forældre til børn med astma kan være tilbageholdende med at inkludere mælk i barnets kost, men der er ikke nogen myndigheder, der anbefaler at udelukke mælk fra kosten for at undgå slimdannelse.

Giver mælk bumser?

Det kan hverken be- eller afkræftes om mælk giver bumser. Det lader til at et højt indtag af mælk er associeret med flere bumser. Men hvorvidt denne association er reel eller ej, kan ikke bekræftes videnskabeligt på nuværende tidspunkt, eftersom der ikke er gennemført kliniske studier på området.

Konklusion: Mælk er hverken sundt eller usundt i sig selv

Som forbrugere bliver vi i medierne og på sociale medier præsenteret for personer, som konkluderer forskelligt på sammenhængen mellem det, vi spiser, og udviklingen af sygdom. Nogle mener, at mælk har negative effekter, og at man ligefrem kan dø af at drikke det. Andre bakker op om myndighedernes videnskabeligt baserede anbefalinger.

Så, hvad er konklusionen – er mælk sundt? Mælk er ikke usundt eller sundt i sig selv. For mælk gælder det nemlig, ligesom for alle andre fødevarer, at der ikke er noget, der er sundt eller usundt i sig selv. Alting afhænger af mængder, sammensætning og det enkelte menneskes behov. En varieret kost som består af fødevarer fra de forskellige fødevaregrupper i mængder anbefalet af Fødevarestyrelsen, er afgørende for om en kost er sund eller usund.

Følg de nationale myndigheders forskningsbaserede anbefalinger omkring mælk

Der findes rigtig mange videnskabelige studier af mælks eventuelle positive og eventuelle negative egenskaber, og rigtig mange modsatrettede oplysninger er tilgængelige på internettet. Derfor kan det være meget svært for den enkelte forbruger at forstå, hvad der er op og ned. Når resultaterne af enkelte videnskabelige studier bliver præsenteret i medierne, udgør de ofte kun en lille brik i det kæmpestore puslespil, og resultaterne afspejler derfor ikke nødvendigvis det samlede videnskabelige billede. Når de nationale myndigheder udarbejder retningslinjer for en sund kost (altså kostrådene), og når det europæiske agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, godkender nye anprisninger, kigger de derfor på samtlige eksisterende videnskabelige studier for at få det fulde overblik. Dermed sikrer myndighederne en høj grad af forbrugerbeskyttelse.

I Arla følger vi forskningen tæt, og når det gælder den overordnede tolkning af forskningsresultaterne, så lader vi myndighederne komme med det afgørende ord.

Vi bakker derfor op om de officielle kostråd og Fødevarestyrelsens anbefalinger for, hvordan man skal spise for at forblive rask og undgå overvægt og livsstilssygdomme. Mager mælk og mejeriprodukter indgår ikke kun i de officielle danske kostråd, men også i kostanbefalinger verden over, som for eksempel i England, Holland og USA.

Læs Fødevarestyrelsens officielle kostråd her.

*Et almindeligt glas mælk indeholder cirka 250 ml. Når man udregner dagligt referenceindtag på en fødevare, sker det dog normalt pr. 100 gram. Derfor følger her tal på dagligt referenceindtag for 100 g. minimælk:

Calcium: 123.8 mg/100g (15% af dagligt referenceindtag) Vitamin B2: 0.17 mg/100g (12 % af dagligt referenceindtag) Vitamin B12: 0.49 ug/100g (20% af dagligt referenceindtag) Fosfor: 96.9 mg/100g (14% af dagligt referenceindtag) Jod: 24.3 ug/100g (16% af dagligt referenceindtag) Kalium: 157.8 mg/100g (8% af dagligt referenceindtag)