Jeg købte for nyligt en cykelhjelm. Det er sådan noget, man gør, når man er blevet far. Jeg giver det max fem år, så tager jeg den heller ikke af, når jeg går ind for at handle i butikker. I stedet kommer jeg til at bære den som den ultimative far-kongekrone – sammen med sokkerne i sandalerne er det de ultimative beviser for, at du nu er far.
Du ved, at en mand med sok i sandal og hjelm på inde i Brugsen enten har en eller anden form for diagnose og er stukket af fra et hjem… eller er far. Nå, men hvis jeg lige hopper op på jernhesten igen et øjeblik, så var det en ganske normal hjelm, der skal på hovedet, og så skal den spændes under hagen. Bom! Færdig! Det er det! Sådan fungerer hjelme, det er nemt. Alligevel var der nede i kassen sammen med hjelmen en brugsanvisning. Med billeder og tekst og det hele – og på mange sprog, også sprog jeg ikke anede eksisterede. Brugsanvisninger er hverdagens OL, noget der samler nation på tværs af kultur og religion – og her var det altså en brugsanvisning på en cykelhjelm, der havde samlet tyskere, nordmænd, japanere, danskere – også lande, jeg ikke kender. En cykelhjelm! Det er verdens nemmeste produkt at bruge.
Jeg har venner, der dyrker brugsanvisninger – det kan nærmest blive en besættelse for dem. Alt skal læses. Der skal læses anmeldelser på nettet. Der skal ses tutorials – og de sætter sig så grundigt ind i alt, uanset om det er en minihakker eller lommelygte eller hvad end det er – og det er prisværdigt.
Selv er jeg typen, der måske skimmer en brugsanvisning eller ser en youtubefilm med nogen, der viser, hvad jeg skal gøre – og det er fint og kommer jeg til kort, kan jeg som regel spørge, nogen der er klogere end mig selv. Og det er der mange der er.
Men hvorfor i arlaverden skriver du om brugsanvisninger. Jo, det skal jeg fortælle dig. Det gør jeg for at udstille det absurde i, at en cykelhjelm kommer med en tommeltyk manual, mens et barn kommer med lige akkurat nul og niks. Svup og så er det hjem. Der følger ingen brugsanvisning med – og jeg kan tydeligt huske, hvor vildt jeg synes, det var første gang jeg blev far. ”Kan vi bare tage hjem nu? Er der ingen, der skal sikre sig at vi ved, hvad vi laver?!” Det var så angstprovokerende at køre hjem fra hospitalet – og selvom jeg naturligvis havde læst en bog eller to om børn og talt med andre om det, så overmandede følelse mig alligevel af hvorvidt jeg ville kunne finde ud af det her? Her godt og vel 4,5 år inde i far-livet må jeg blankt erkende, at der findes ikke en altomfavnende brugsanvisning til børn på alle klodens sprog. Det er virkelig learning by doing.
Selvfølgelig er der mange ting, man kan sætte sig ind i og lære – babyer må ikke sove ude, når der er koldere end minus 10 grader, de skal have d-dråber hver dag og de skal være spændt fast, når de kører i bil. Al den slags praktisk information er skrevet ned, og det kan være fint lige at læse lidt op på. For mig var det en skøn erkendelse at komme til, at der findes ikke en manual til at være far… og det kommer i øvrigt fra en mand, der sidste år skrev en far-bog Hvad enhver far bør vide – men langt det meste kommer hen ad vejen – for du kan ikke forberede dig på alt.
Uanset om det så er fordi du har en dreng, der er vågen hver time hele natten i et år – eller om du har en pige, der hele tiden spørger: ”Hvorfor er det ikke fredag hver dag?” ”Hvem skyder stjerneskud?” ”Hvorfor er fugle grimme?” – og mange andre gode – så er livet som far fyldt af uforudsigelighed. Hver gang jeg har følt, at nu havde vi styr på det ene og det andet, så er der altid kommet noget helt tredje. Da min søn endelig lærte at sove om natten, begyndte han at vælte og smadre vores potteplanter om dagen. Da min datter begyndte at stille mere ”almindelige” spørgsmål, ”glemte” hun hvordan hun kunne gå på toilettet selv.
Det er alt sammen blot eksempler for at illustrere, at i livet som far vil ingen dag nogensinde være den samme – og du kan umuligt forberede dig på alt. Dermed ikke sagt, at du ikke skal forberede dig på noget overhovedet – selv har jeg virkelig nydt at læse de bøger, der nu engang findes – skrevet af andre fædre – nå ja, det kunne da godt være ”Hvad enhver far bør vide” skrevet af mig – men der er andre gode derude. Jeg nyder også hvert minut, jeg hører af far-podcasts og i det hele taget holder jeg af at tale med andre fædre om børn og om livet som far – og det tror jeg i virkeligheden er det, jeg lærer mest af.
Der findes en række facebookgrupper – de hedder typisk noget med ”Fædre med termin i 20XX” Et godt råd herfra er at melde sig ind i sådan nogle. For at opleve fædre udveksle erfaringer og råd med hinanden er både rørende og givende.
Men det bedste råd er at huske sig selv på, at det nok skal gå alt sammen og huske at ALLE forældre i verden har skulle lære at være forældre løbende. For det altså ikke noget, du kan lære i en bog eller på en aftenskole – det er noget, du lærer mens det sker – så der er slet ikke brug for en brugsanvisning.
Nogle gange vil du vide, hvad du skal gøre. Andre gange vil du kunne mærke, hvad du skal gøre. Og nogle gange er du bare nødt til at spænde hjelmen…. Og det gør du ved at føre den ene strop ned under hagen – og dernæst gentage med den anden strop – og samle de to i låsemekanismen, indtil du hører et lille klik.
