Yoghurtbark med jordbær og mynte

Yoghurtbark med jordbær og mynte

3 timer 30 min
Arbejdstid: 30 min
Yoghurtbark er cremet yoghurt rørt op med smeltet hvid chokolade - og så i fryseren. Yoghurtbark er en super nem dessert - let og lækker på en varm sommerdag. Pynt yoghurtbarken med friske jordbær og mynteblade - så har du en indbydende sommerdessert...
https://www.arla.dk/opskrifter/yoghurt-bark-med-jordbar-og-mynte/

Sådan gør du

Yoghurtbark
  • Smelt chokoladen.
  • Kom yoghurten i en skål og vend den smeltede chokolade heri.
  • Hæld blandingen i en lille bradepande beklædt med bagepapir (ca. 30 x 40 cm).
  • Drys med pistaciekerner og frysetørret hindbær.
  • Stil bradepanden i fryseren i 2-3 timer, til yoghurten en helt frossen.
Ved serveringen
  • Rens jordbærrene og skær dem i halve.
  • Læg yoghurtbarken på et serveringsbræt og skær den i mindre stykker.
  • Fordel jordbær og mynte herpå og server.

Smeltet hvid chokolade kan være vanskeligt at arbejde med. Hvis chokoladen klumper, når den røres i yoghurten, så blend yoghurtblandingen kort med en stavblender.

Erstat jordbær med andre friske bær i sæson, fx blåbær eller hindbær. Bærrene kan også fordeles på yoghurten inden den sættes i fryseren, således at de også fryses ned.

Energiindhold for hele retten:

8010 kJ / 1914 kcal

Næringsindhold pr. 100g

833 kJ / 199 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,6 g
Protein: 7,7 % 3,8 g
Kulhydrat: 30,8 % 15,1 g
Fedt: 61,5 % 13,8 g
Relateret video
Yoghurtbark med jordbær og mynte

Yoghurtbark er cremet yoghurt rørt op med smeltet hvid chokolade - og så i fryseren. Yoghurtbark er en super nem dessert - let og lækker på en varm sommerdag. Pynt yoghurtbarken med friske jordbær og mynteblade - så har du en indbydende sommerdessert.

Ingredienser

Yoghurtbark
200 g Hvid chokolade
500 g Græsk yoghurt
1 spsk Grønne usaltede pistacienødder - finthakkede
1 spsk Frysetørret hindbær
Topping
250 g Jordbær
Mynteblade