Wok med nudler

Wok med nudler

45 min
Wok med nudler er super nem og hurtig aftensmad. Wokretten er vegetarisk med et drys af salatost. Der skal være masser af smag i en wok ....her er det i form af både sojasauce, fiskesauce, eddike, honning og rød chilipeber. Fiskesauce er en fremmed fugl for nogen. Den lugter ikke særlig godt, men når den kommer i retten og bliver varm giver den masser af god umami, som er med til at give os en tilfredsstillelse, også selvom der ikke er kød i wok med nudler. Du kan også lave wok med nudler med andre grøntsager, fx gulerødder, rød peberfrugt og grønne bønner.
https://www.arla.dk/opskrifter/wok-med-nudler/

Sådan gør du

Nudler
  • Kom nudlerne i en gryde med kogende vand tilsat salt.
  • Efter 1-2 min. under omrøring, er nudlerne "løst op" og møre uden at være bløde.
  • Lad dem dryppe af i en sigte.
Wok
  • Lad olien blive varme i en wok eller stegegryde ved kraftig varme.
  • Steg broccoli, forårsløg og edamamebønner ved kraftig varme i ca. 3 min.
  • Bland imens sojasauce, fiskesauce, eddike, honning og chili.
  • Hæld sojablandingen på grøntsagerne og tilsæt nudler. Vend godt rundt og smag til.
Ved serveringen
  • Mos salatosten ganske let og fordel den på wokretten.
  • Drys med peanuts og server med det samme.

Hvis du gerne vil have kød i wokken, smag det fint med tynde strimler kyllingefilet, mørbrad af gris eller fadkoteletter af gris, som du skærer i tynde strimler. Man behøver ikke så meget kød i en wok (hvis man overhovedet vil have kød). Et par hundrede gram en fint til 4 personer.

Du kan bruge mange andre grøntsager til wokken, fx gulerødder, rød peberfrugt og grønne bønner.

Energiindhold for hele retten:

9280 kJ / 2218 kcal

Næringsindhold pr. 100g

504 kJ / 121 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,3 g
Protein: 20,6 % 6,1 g
Kulhydrat: 45,5 % 13,5 g
Fedt: 33,9 % 4,6 g

Ingredienser

Nudler
250 g Tørrede ægnudler
2 liter Vand
2 tsk Groft salt
Wok
1 spsk Rapsolie
500 g Broccoli i små buketter og stokken i små tern
2 bundter Forårsløg i 3 cm skrå stykker (ca. 200 g)
250 g Optøede edamamebønner
4 spsk Sojasauce
2 spsk Fiskesauce
2 spsk Risvinseddike
2 spsk Flydende honning
2 spsk Rød chilipeber i tynde ringe
100 g Salatost i tern
50 g Peanuts