Tunfiskemousse

6 timer 15 min
Arbejdstid: 15 min
Fryseegnet
Tunfiskemousse

Ren retro. Vores tunfiskemousse gik sin sejrsgang over hele Danmark i 1980'erne, og tunmoussen hører til den håndfuld opskrifter, vi kalder for "landeplagerne". Vi har ikke rettet i opskriften på den elskede tunfiskemousse, men vi foreslår at servere den i mindre portioner end oprindeligt. Derfor ser du nu tunmoussen som "spread" på nyristet brød. Lækkert at hapse som snack, tapas eller forret.

Ingredienser

Tunfiskemousse

3 dåser Tun i vand eller olie (a ca. 150 g)
200 g Blødt smør
1 dl Creme fraiche
1 tsk Friskpresset citronsaft
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber

Pynt

Brøndkarse

Tilbehør

16-20 skiver ristet flutes eller hjertebrød

Sådan gør du

Tunfiskemousse

  • Hæld vandet eller olien fra tunen og kom den i en skål.
  • Findel tunen med en gaffel og tilsæt smør, cremefraiche, citronsaft, salt og peber. Rør det hele sammen, smag tunfiskemoussen til og stil den tildækket i køleskabet i mindst 6 timer.
  • Fordel tunfiskemoussen med en ske på de ristede fluteskiver.
  • Pynt med brøndkarse og server.

Du kan servere tunfiskemoussen som forret til ca. 12 personer. Anret tunfiskemoussen portionsvis med salatblade, citronbåde og brøndkarse - lav evt. små ”æg” af tunfiskemoussen med 2 skeer dyppet i varmt vand. Server med ristet flute.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

8124 kJ / 1942 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1306 kJ / 312 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: -
Protein: 16,7 % 12,8 g
Kulhydrat: 0,9 % 0,7 g
Fedt: 82,4 % 29,1 g

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/tunfiskemousse/