Tortillas med tomatsalsa

1 time 30 min
Arbejdstid: 45 min
Fryseegnet
Tortillas med tomatsalsa

Tortillas med tomatsalsa og fyld af oksekød, peberfrugt og jalapenos. Forbered de enkelte dele til disse skønne tortillas i god tid, så du blot skal fylde og bage tortilla pandekagerne kort før servering. Tortillas med oksekød er dejlig aftensmad på en almindelig hverdagsaften, men også alletiders ret, hvis du skal lave mad til mange. Det meste kan forberedes i rigtig god tid og så mangler du bare at bage de fyldte tortillas.

Prøv en version med flere {grøntsager}

Ingredienser

Tomatsalsa

25 g Soltørrede tomater
½ Rødløg i tern (ca. 50 g)
2 dl Kogende vand
1½ spsk Rapsolie
1½ spsk Vand
½ spsk Mørk balsamicoeddike
½ tsk Rosa peberkorn
¼ tsk Fint salt
1 dl Vand

Salat

1½ dl Røde ris
4½ dl Vand
½ tsk Groft salt
¾ liter Salat revet i grove stykker, fx romainsalat
150 g Frosne, optøede majs (ca. g)

Tortilas

½ dåse Hakkede tomater (ca. 200 g)
10 g Smør
300 g Hakket oksekød (ca. 6% fedt)
2 Hakkede rødløg (ca. 150 g)
2 Små knuste fed hvidløg
1 Rød peberfrugt i tern (ca. 150 g)
½ Grøn squash i kvarte skiver (ca. 100 g)
40 g Syltede jalapenos i skiver
½ tsk Sukker
1¼ tsk Groft salt
8 Små majstortillaer
75 g Revet cheddar- og maasdammerost

Sådan gør du

Tomatsalsa

  • Læg tomater og løg i en skål og hæld kogende vand over. Lad det trække ca. 5 min.
  • Hæld vandet fra og kom tomater og løg i en minihakker sammen med olie, vand, eddike og krydderier. Hak blandingen i ca. 1 min.
  • Kom salsaen i en skål og rør vand i.
  • Stil salsaen tildækket i køleskabet i mindst ½ time og smag til.

Salat

  • Skyl risene. Bring vand og salt i kog i en gryde. Kog risene ved svag varme og under låg i ca. 25 min. Lad risene køle af i en sigte.
  • Anret salatblade, majs og ris lagvis i en serveringsskål.

Tortillas

  • Lad tomaterne dryppe af i en sigte.
  • Gyldn smørret i en pande og steg kødet, til det smuldrer og skifter farve. Tilsæt løg og hvidløg og steg i yderligere ca. 1 min.
  • Hæld blandingen i en skål og vend peberfrugt, squash og tomater i.
  • Hak de syltede jalapenos og vend dem i sammen med sukker og salt. Smag til - saucen bliver stærkere ved opvarmning.
  • Pak de 8 tortillas ind i et fugtigt viskestykke. Læg dem i et ovnfast fad, og dæk med bagepapir. Lun pandekagerne i ovnen så de bliver bløde i ca. 10 min. ved 225° - traditionel ovn.
  • Kom ca. 1 dl fyld på hver pandekage og rul den. Læg de fyldte pandekager, med lukningen nedad, i et ovnfast fad.
  • Fordel osten på de fyldte tortillas og bag midt i ovnen i ca. 15 min. ved 225° - traditionel ovn.
  • Server de lune tortillas med tomatsalsa og og rissalat.

Server evt. ekstra jalapenos i en skål ved siden af. Røde ris kan erstattes af vilde ris eller sorte ris.

Tomatsalsa kan tilberedes dagen før. Risene kan koges dagen før. Kødet kan tilberedes dagen før.

Tomatsalsa kan fryses. De fyldte tortillas kan fryses inden bagning med nedsat chilimængde til 20 g.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

9831 kJ / 2350 kcal

Næringsindhold pr. 100g

376 kJ / 90 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 22,1 % 4,9 g
Kulhydrat: 44,4 % 9,8 g
Fedt: 33,5 % 3,4 g
Relateret video Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

https://www.arla.dk/opskrifter/tortillas-med-tomatsalsa/