Tomatsuppe med peberfrugt og sprød gremolata

Tomatsuppe med peberfrugt og sprød gremolata

25 min
En super hurtig vegetarisk tomatsuppe med flotte farver. Tomatsuppen er fyldt med grøntsager. Som ekstra pift er den toppet op med en sprød gremolata. Gremolata er fantastisk, når du vil have ekstra smag til en ret. Originalen består af persille, hvidløg og citronskal. Vi har ladet os inspirere og givet den knas fra de ristede græskarkerner og fylde og lidt sødme fra æbler. Tomatsuppe med peberfrugt og sprød gremolata er til de dage, hvor det gerne må være nemt, samtidig med, at du vil sætte dit eget fingeraftryk på aftensmaden.
https://www.arla.dk/opskrifter/tomatsuppe-med-peberfrugt-og-sprod-gremolata/

Sådan gør du

Tomatsuppe
  • Lad olien blive varm i en gryde.
  • Svits løgene ved jævn varme i ca. 2 min.
  • Tilsæt tomatsuppe, vand, salt og peber og bring suppen i kog under omrøring.
  • Kom peberfrugterne i og kog suppen ved svag varme i ca. 3 min. Smag til.
Gremolata
  • Kom græskarkernerne i en tør pande og rist dem ved kraftig varme i ca. 3 min. - rør af og til.
  • Bland græskarkernerne med persille, citronskal og æbletern.
Ved serveringen
  • Kom tomatsuppen i varme skåle og drys lidt gremolata på toppen. Server med resten af gremolataen og flute.

I stedet for peberfrugt kan du bruge broccoli, blomkål, spidskål.....eller hvad du lige har i grøntsagsskuffen.

Energiindhold for hele retten:

7933 kJ / 1896 kcal

Næringsindhold pr. 100g

328 kJ / 78 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 12,6 % 2,4 g
Kulhydrat: 57,5 % 11,1 g
Fedt: 29,9 % 2,6 g
Relateret video
Sådan snitter du løg

Mangler du teknikken til at snitte løg hurtigt og effektivt? Karolines Køkkenskole viser, hvor nemt det er at snitte løg med den rigtige teknik. 

Ingredienser

Tomatsuppe
½ spsk Rapsolie
2 Finthakkede rødløg (ca. 150 g)
1 liter Tomatsuppe
1½ dl Vand
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
3 Peberfrugter i korte strimler, fx rød, gul og grøn (ca. 450 g)
Gremolata
5 spsk Græskarkerner
2 dl Grofthakket bredbladet persille
2 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
2 Røde æbler i små tern (ca. 275 g)
Tilbehør
300 g Italiensk flute - evt. ristet