Tomatsalat med hvid ost og oliven

Tomatsalat med hvid ost og oliven

15 min
Ofte er de enkle retter også de dejligtste - som denne tomatsalat. Denne opskrift er helt klassisk med skiver af tomat, løg, hvid ost og oliven - pyntet med basilikum og med en enkelt oliebaseret dressing til tomatsalaten. Smag og duft sender tankerne til græsk tomatsalat, og hvis bare temperaturen er til det, er det næsten som at være i Grækenland. Det er virkelig nemt at lave denne dressing og tomatsalat - og den er skøn alene - eller som tilbehør til kød, fisk eller grønt fra grillen.
https://www.arla.dk/opskrifter/tomatsalat-med-hvid-ost-og-oliven/

Sådan gør du

Tomatsalat
  • Anret tomat, løg, ost og oliven lagvis i et fad.
Dressing
  • Pisk olie, balsamicoeddike, sukker, salt og peber godt sammen og hæld det over tomatsalaten.
  • Pynt med basilikum.

Du kan variere salaten ved at blande agurkeskiver mellem tomaterne, at udskifte sorte oliven med grønne (eller blande dem) - og ved at smage dressingen til med hvidløg. Du kan portionsanrette salaten og bruge den som en let forret - gerne med nybagte flutes til.

Energiindhold for hele retten:

3381 kJ / 808 kcal

Næringsindhold pr. 100g

509 kJ / 122 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 18 % 5,4 g
Kulhydrat: 11,5 % 3,4 g
Fedt: 70,5 % 9,7 g

Ingredienser

Tomatsalat
4 Store tomater i skiver
1 Rødløg i tynde skiver
200 g Salatost i tern
50 g Sorte oliven
Dressing
1 spsk Olivenolie
1 spsk Mørk balsamicoeddike
1 tsk Sukker
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Pynt
Frisk basilikum