Tapas med røget fisk og foie gras

Tapas med røget fisk og foie gras

1 time 25 min
Arbejdstid: 40 min
De spanske tapas retter er meget populære. Her er en ægte spansk tapas, udviklet af en spansk kok for Arla Karolines Køkken®. Tapasretten er fuld af forskellige smagsindtryk og bløde og sprøde konsistenser. En anderledes tapas, der kræver noget arbejde. Men det er sjovt og anderledes, bl.a. er der en cola dressing - som man ikke ser hver dag, men som smager fantastisk.
https://www.arla.dk/opskrifter/tapas-med-roget-fisk-og-foie-gras/

Sådan gør du

Persilleolie
  • Kom persille og olie i en hurtighakker og hak det i ca. 1 min.
  • Lad blandingen trække tildækket på køkkenbordet i ca. ½ time og sigt det.
Salsamarinade af cola
  • Kom colaen i en gryde og kog den ved kraftig varme og uden låg i ca. 15 min. eller til der er ca. ½ dl tilbage.
  • Tilsæt olie, soja og sherryeddike, rør det sammen og kom det i en lille skål. Smag til - den skal være sursød men ikke for kraftig i smagen.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande og steg brødskiverne ca. ½ min. på hver side. Tag dem af og læg dem på en rist.
  • Smelt smørret i panden og steg de 4 skiver bacon i ca. 6 min. - vend dem af og til. Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir.
  • Steg herefter peberfrugterne i ca. 3 min. - vend dem af og til.
  • Tag dem op og steg æblestykkerne et kort øjeblik.
  • Tør panden af og lad den blive varm.
  • Drys foie grasstykkerne med salt og peber. Steg dem i ca. ½ min. på hver side. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Ved servering
  • Smør brødskiverne med marmelade og fordel herpå foie gras og peberfrugt.
  • Læg torsk, flæsk og æble på og dryp med salsamarinade og persilleolie. Server straks.
Energiindhold for hele retten:

10350 kJ / 2474 kcal

Næringsindhold pr. 100g

874 kJ / 209 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,7 g
Protein: 5,1 % 2,6 g
Kulhydrat: 21,8 % 11,2 g
Fedt: 73,1 % 17,3 g

Ingredienser

Persilleolie
1 dl Finthakket persille
1 dl Solsikkeolie
Salsamarinade af cola
½ liter Cola
½ tsk Olivenolie
1 tsk Sojasauce
1 tsk Sherryeddike
4 skiver Toastbrød - uden skorbe
25 g Smør
25 g Smør
4 skiver Bacon
1 Rød peberfrugt i kvarte
½ Æble i tynde skiver
4 skiver Frisk foie gras
½ tsk Flagesalt
Friskkværnet peber
2 spsk Abrikosmarmelade
4 skiver Røget torsk eller røget kuller