Små bagte kartofler

Små bagte kartofler

45 min
Små bagte kartofler er det perfekte tilbehør til både bøf, roastbeef og chateaubriand. Kødet er på panden og de lækre bagte kartofler i ovnen. Ovnbagte kartofler kan varieres både i udskæring og krydring - her har vi valgt små halve kartofler og oregano, men prøv, hvad du bedst kan lide. Opskriften på disse kartofler i ovn er både hurtig og nemat have med at gøre og så kan kartoflerne gøres klar i god tid. Sprøde ovnbagte kartofler er et hit for både værter og gæster.
Prøv en version med flere {grøntsager}
https://www.arla.dk/opskrifter/sma-bagte-kartofler/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 15 min. ved 250° - traditionel ovn.

Kartofler i ovn
  • Vask kartoflerne grundigt og del dem i halve.
  • Kom kartoflerne i kogende vand tilsat salt og kog dem ved svag varme og under låg i ca. 3 min.
  • Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre.
  • Tilsæt smør og krydderier og vend rundt, så det bliver godt blandet.
  • Fordel kartoflerne på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen, til de er gyldne.

Du kan spice kartoflerne op med cayennepeber eller chili - eller udskifte oregano med timian eller anden krydderurt.

Du kan forkoge og krydre kartoflerne i god tid, og sætte dem i ovnen lige før I skal spise.

Energiindhold for hele retten:

6191 kJ / 1480 kcal

Næringsindhold pr. 100g

241 kJ / 58 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 7,1 % 1 g
Kulhydrat: 67,7 % 9,6 g
Fedt: 25,2 % 1,6 g

Ingredienser

Kartofler i ovn
1½ kg Små faste kartofler
1 liter Vand
1 tsk Groft salt
50 g Smør
2 spsk Hakkede oreganoblade eller 2 tsk tørret oregano
1 tsk Groft salt
Friskkværnet peber