Skinkeschnitzler med æble-sennepssauce

45 min
Skinkeschnitzler med æble-sennepssauce

Grønkål, æble, kapers, fraiche og citron er alle ingredienser der smager rigtig godt sammen med grisekødet.

Ingredienser

Grønkålsris

5 dl Vand
1 tsk Groft salt
320 g Brune ris, parboiled (ca. 4 dl)
250 g Skyllede grønkålsblade

Æble-sennepssauce

1½ spsk Hvedemel
3 spsk Dijonsennep
1 spsk Friskpresset citronsaft
4 dl Fraiche
15 g Smør
3 Finthakkede løg (ca. 200 g)
1 dl Vand
½ tsk Groft salt
2 Røde æbler i tynde både (ca. 250 g)
50 g Kapers - uden lage

Skinkeschnitzler

4 Skinkeschnitzler (ca. 400 g)
20 g Smør
½ tsk Groft salt
1 tsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)

Sådan gør du

Grønkålsris

  • Bring vand tilsat salt i kog i en lille tykbundet gryde. Kog risene ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 25 min. Skær imens de grove stilke og ribber af grønkålsbladene og hak bladene. Tag gryden af varmen og hæld evt. overskydende vand fra risene. Vend den hakkede grønkål i og lad ris og kål trække, stadig under låg, i ca. 10 min. Kom grønkålsrisene i en skål - lige inden serveringen.

Æble-sennepssauce

  • Pisk mel, sennep og citronsaft sammen i en skål og vend fraichen i. Lad smørret smelte i en tykbundet gryde ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits løgene ved jævn varme i ca. 5 min. Rør vand, salt og fraicheblanding sammen med løgene og lad saucen koge ved jævn varme og under omrøring i ca. 3 min. Tilsæt æbler og kapers (gem lidt af begge dele til pynt). Varm godt igennem og smag til.

Skinkeschnitzler

  • Dup imens skinkeschnitzlerne tørre med køkkenrulle. Lad smørret blive gyldent i en pande og brun schnitzlerne ca. ½ min. på hver side. Steg dem derefter ved jævn varme i 3-4 min. - vend af og til. Læg schnitzlerne i et fad og drys med citronskal og salt. Server straks sammen med æble-sennepssauce og grønkålsris.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

12262 kJ / 2931 kcal

Næringsindhold pr. 100g

473 kJ / 113 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,4 g
Protein: 20,6 % 5,7 g
Kulhydrat: 47,9 % 13,3 g
Fedt: 31,5 % 4 g
https://www.arla.dk/opskrifter/skinkeschnitzler-med-able-sennepssauce/