Sildesalat

Sildesalat

30 min
Denne sildesalat er bare så lækker, flot at se på og lynhurtig at lave. Opskriften på sildesalat består af en dressing med creme fraiche og sennep - og fyldet er sild, rødbeder og æble. Salaten smager virkelig godt og syrligheden fra æblerne er en god pendant til den fede sild. God til ethvert frokostbord med en god skive rugbrød til.
https://www.arla.dk/opskrifter/sildesalat/

Sådan gør du

  • Vend creme fraiche sammen med sennep, sukker og salt og smag til.
  • Lad sildefileter og rødbeder dryppe af i en sigte.
  • Skær sildefileterne i strimler, rødbeder og æbler i tern - gem lidt af sildefileterne og rødbederne til pynt.
  • Vend fyldet i dressingen og kom sildesalaten i et glas eller en skål.
  • Pynt salaten lige før serveringen. Server med rugbrød og smør.

Du kan give sildesalaten et mere "voksent" udtryk ved at supplere med hakket rødløg og/eller bladselleri. Er du glad for kryddersild, så prøv at bruge den i stedet for den marinerede sild.

Energiindhold for hele retten:

6191 kJ / 1480 kcal

Næringsindhold pr. 100g

591 kJ / 141 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1 g
Protein: 12,5 % 4,3 g
Kulhydrat: 33,7 % 11,7 g
Fedt: 53,8 % 8,6 g

Ingredienser

¼ liter Creme fraiche
1 spsk Sød fransk sennep
1 tsk Sukker
½ tsk Groft salt
4 Marinerede sild (ca. 300 g)
100 g Syltede rødbeder
3 Æbler, fx coxorange (ca. 375 g)
Pynt
Brøndkarse
Tilbehør
Groft rugbrød og evt. smør