Salat med oksekød og bacon

Salat med oksekød og bacon

1 time
En frisk og sprød salat, som kan anrettes i glas til buffetbordet eller som en forret.
https://www.arla.dk/opskrifter/salat-med-oksekod-og-bacon/

Sådan gør du

Stegetid:

Ca. 25 min. ved 200°.

Rød dressing
  • Rør alle ingredienserne sammen og stil dressingen tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til.
  • Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en pande. Steg halvdelen af kødet ved kraftig varme og under omrøring i ca. 6 min. Tag det op og steg resten af kødet. Kom alt kødet tilbage i panden sammen med citronskal og halvdelen af forårsløgene. Drys med salt og peber og steg i yderligere ca. 1 min. Smag til.
  • Læg imens baconskiverne på en plade med bagepapir og steg dem midt i ovnen til baconen er gylden og sprød. Læg baconskiverne på fedtsugende papir.
Ved serveringen
  • Hak baconen. Bland de 2 slags salat og resten af forårsløgene. Fordel salaten i 24 glas, a ca. 3 dl (2 glas til hver). Drys det lune stegte kød og bacon i glassene. Top op med resten af salaten. Kom dressingen i en skål og pynt den med lidt chilisauce.

Kødet kan steges et par timer i forvejen og stilles tildækket i køleskabet. Lun kødet i panden 2-3 min. lige inden serveringen.

Baconen kan steges og hakkes i god tid. Lun den ca. 2 min. i ovnen, evt. sammen med brødet.

Energiindhold for hele retten:

24537 kJ / 5864 kcal

Næringsindhold pr. 100g

826 kJ / 197 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 22 % 10,7 g
Kulhydrat: 28 % 13,6 g
Fedt: 50 % 11,2 g

Ingredienser

Rød dressing
½ liter Creme fraiche
½ dl Sød chilisauce
1 spsk Friskpresset citronsaft
1½ tsk Fintrevet løg
1 tsk Engelsk sauce
¾ tsk Groft salt
50 g Smør
1 kg Hakket oksekød
1½ spsk Fintrevet citronskal (usprøjtet)
1½ bundt Forårsløg i tynde ringe (ca. 150 g)
2½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
16 skiver Bacon (ca. 250 g)
2 liter Fintstrimlet hjertesalat
1¾ liter Babysalatblade
Pynt
Babysalatblade
Tilbehør
400 g Groft flute