Rispilaf med ramsløg og purløg

Rispilaf med ramsløg og purløg

45 min
Ramsløg smager herligt og er en af de allerførste forårsbebudere. Men sæsonen er kort, så resten af året kan du sagtens spise retten med ekstra purløg og evt. lidt hvidløg.
https://www.arla.dk/opskrifter/rispilaf-med-ramslog-og-purlog/

Sådan gør du

  • Lad en grillpande blive godt varm - ca. 4 min. ved kraftig varme. Pensl flanksteaken med olie og grill den ca. 1 min. på hver side. Skru ned til jævn varme og grill kødet i ca. 12 min. - vend af og til. Drys med salt og peber. Skær kødet i tynde skiver lige inden serveringen.
  • Kom risene i kogende vand tilsat salt. Kog dem ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 15 min. Skru op til kraftig varme og tilsæt gulerødder og rødløg og kog i ca. 1 min. Skru atter ned til svag varme og kog i ca. 10 min. Hæld eventuelt overskydende vand fra. Del osten i små brud og vend dem sammen med ramsløg, purløg, ris og grøntsager. Smag til og server rispilaffen sammen med flanksteak i tynde skiver.

Du kan skifte ramsløgene ud med 2 små knuste fed hvidløg og ½ dl ekstra purløg.

Energiindhold for hele retten:

10307 kJ / 2463 kcal

Næringsindhold pr. 100g

496 kJ / 118 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,1 g
Protein: 25 % 7,3 g
Kulhydrat: 48 % 14 g
Fedt: 27 % 3,6 g
Relateret video
Sådan steger du den perfekte bøf

Vil du servere en mør og saftig bøf er kvaliteten altafgørende. Karolines Køkkenskole viser her én metode til, hvordan du udvælger og steger en bøf, så den bliver helt perfekt.

Ingredienser

1 Flanksteak (ca. 400 g)
1 tsk Rapsolie
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
320 g Brune ris, parboiled (ca. 4 dl)
5 dl Vand
1 tsk Groft salt
4 Gulerødder i stave (ca. 300 g)
4 Rødløg i tykke både (ca. 300 g)
200 g Salatost
½ dl Strimlede blade af ramsløg
1 dl Fintklippet purløg
Pynt
Purløg