Råcreme

10 min
Råcreme

Råcreme - vaniljeprikket, luftig og fantastisk råcreme som smager af piskefløde. Cremen er nem at lave og kræver kun fire ingredienser: æggeblommer, flormelis, vanilje og selvfølgelig frisk piskefløde. Råcreme til frugtsalat kan heldigvis serveres året rundt - sammen med sæsonens frugter og bær. Lav den bedste råcreme til din frugtsalat, trifli eller syltet frugt.

Ingredienser

4 spsk Flormelis
4 Æggeblommer
1 Vaniljestang - kornene heraf
4 dl Piskefløde

Sådan gør du

  • Pisk æggeblommer med sukker og vaniljekorn til det bliver lyst og luftigt.
  • Pisk fløden til skum og vend det forsigtigt ned i æggemassen.
  • Server råcreme til fx frisk frugt og/eller bær.

Du kan "spice" råcremen op med hakket mørk chokolade - eller en smule rom.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7185 kJ / 1717 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1423 kJ / 340 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: -
Protein: 4,3 % 3,6 g
Kulhydrat: 12,5 % 10,5 g
Fedt: 83,2 % 32 g
Relateret video Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum. 

https://www.arla.dk/opskrifter/racreme/