Rabarberkylling

45 min
Rabarberkylling

Rabarberkylling - en lækker måde at bruge sæsonens smukke rabarber i det salte køkken. De lange røde stængler er mest brugt i det søde køkken, men rabarber og kylling er et lækkert match. Denne rabarberkylling kræver minimal forberedelse - og smager så fuglene synger... Rabarberne giver retten et godt syrligt modspil til flødesaucen. Server rabarberkyllingen - alt i et fad - med kartofler eller ris.

Ingredienser

Rabarberkylling

8 Kyllingeoverlår og underlår
1 tsk Groft salt
¼ liter Piskefløde
1½ spsk Flydende honning
2½ dl Hønsebouillon
1 tsk Sambal oelek
1½ dl Fintklippet purløg ca. 2 bundter
300 g Rabarber i ca. 5 cm stykker

Tilbehør

4 dl Ris - koges

Sådan gør du

Rabarberkylling

  • Rens kyllingelårene og drys dem med salt. Læg dem i et ovnfast fad.
  • Rør fløde, honning, kyllingefond og sambal oelek godt sammen.
  • Kom purløg og rabarber på kyllingestykkerne -gem lidt purløg til topping.
  • Hæld flødeblandingen over og sæt fadet i ovnen. Bag i ca. 30 min. ved 200° - varmluft.
  • Når fadet kommer ud af ovnen: Drys med purløg og server rabarberkyllingen med ris.

Du kan sagtens fryse rabarber. Skær dem i mundrette stykker og frys dem i en pose eller beholder. Du behøver ikke blanchere dem først - de kan fryses rå. Rabarber bliver dog bløde af at blive frosset, så efter frysning er de bedst til kompot, tærte eller marmelade.

Du kan også servere rabarberkyllingen med nye kartofler eller kogt perlebyg i stedet for ris.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

19378 kJ / 4631 kcal

Næringsindhold pr. 100g

583 kJ / 139 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,5 g
Protein: 29,4 % 10,1 g
Kulhydrat: 25,3 % 8,7 g
Fedt: 45,3 % 7,1 g
Relateret video Sådan bruger du rabarber

Rabarber er lækre både i det søde og det salte køkken. Karolines Køkkenskole viser dig her, hvordan du kan bruge rabarber til en kompot, der kan bruges til desserter, mousse, som topping på skyr, tilbehør til frokosten eller til stegt fisk og kød.

https://www.arla.dk/opskrifter/rabarberkylling/