Pasta i ostesauce med salviekrydret grønt

30 min
Pasta i ostesauce med salviekrydret grønt

Frisk pasta, grøntsager og salvie i en mild ostesauce. Du kan også smage saucen til med blåskimmelost, hvis du er vild med det. Server retten med fx stegte kyllingefileter.

Ingredienser

Salviekrydret grønt

1 spsk Rapsolie
250 g Champignoner i halve
1 Grøn squash i tern (ca. 250 g)
2 Rødløg i skiver (ca. 150 g)
2 Finthakkede fed hvidløg
4 dl Ostesauce
1½ spsk Grofthakkede salvieblade
2 tsk Citronskal (usprøjtet)
1 tsk Groft salt
4 liter Vand
4 tsk Groft salt
500 g Frisk pasta, fx tagliatelle

Tilbehør

400 g Stegt kyllingefilet

Sådan gør du

Salviekrydret grønt

  • Lad olien blive varm i en sauterpande. Svits champignon, squash, løg og hvidløg ved kraftig varme i ca. 2 min. Tilsæt sauce, salvie, citronskal og salt og bring retten i kog under omrøring.
  • Bring imens vand og salt i kog i en stor gryde og kog pastaen efter anvisningen på emballagen - pastaen skal være mør, men ikke blød. Tag evt. 1 dl pastavand fra og hæld derefter pasta til afdrypning i et dørslag. Kom pastaen tilbage i gryden og vend grøntsagssaucen i. Tilsæt evt. lidt pastavand hvis retten er for tyk.

Tip

  • Du kan fx smage saucen til med lidt blåskimmelost.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

7620 kJ / 1821 kcal

Næringsindhold pr. 100g

297 kJ / 71 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 31,2 % 5,5 g
Kulhydrat: 38,1 % 6,7 g
Fedt: 30,7 % 2,5 g
https://www.arla.dk/opskrifter/pasta-i-ostesauce-med-salviekrydret-gront/