Pærekage med yoghurtflødeskum

Pærekage med yoghurtflødeskum

1 time 15 min
Arbejdstid: 35 min
Fryseegnet
Denne hjemmebagte pærekage er en lækker krydret kage med pærer og masser af smag af hasselnødder, kanel og kardemomme. Når der er dejlige danske pærer i farvandet er det skønt at kunne servere en hjemmelavet pærekage. Server pærekagen med et friskt yoghurtflødeskum smagt til med citron og honning.
https://www.arla.dk/opskrifter/parekage-med-flodeskum/

Sådan gør du

Pærekage
  • Pisk æg og sukker lyst og luftigt.
  • Bland mel, kanel og kardemomme i en skål.
  • Sigt melblandingen, og vend den forsigtigt i æggeblandingen.
  • Vend hasselnødder og smeltet smør i.
  • Smør en bageform (ca. 22 x 30 cm) og drys den med et tyndt lag mel.
  • Læg pærerne i den meldryssede form og fordel dejen jævnt herpå.
  • Bag kagen midt i ovnen i ca. ½ time ved 175° - traditionel ovn.. Lad kagen køle af i formen.
Yoghurtflødeskum
  • Pisk yoghurt, honning og citronskal med en håndmixer i ca. 2 min.
  • Pisk, i en anden skål, fløden til flødeskum.
  • Vend yoghurt og flødeskum godt sammen og smag til.
Pærekage med yoghurtflødeskum.
  • Pynt den afkølede pærekage med sigtet flormelis og server med yoghurtflødeskum.

Det smager også godt med almindelig flødeskum, cremefraiche og/eller vaniljeis til pærekagen. Du kan udskifte hasselnødderne med mandler eller valnødder - eller bruge en blanding af de nødder du har på lager.

Energiindhold for hele retten:

15786 kJ / 3773 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1121 kJ / 268 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 5,4 % 3,6 g
Kulhydrat: 39,3 % 25,9 g
Fedt: 55,3 % 16,8 g
Relateret video
Sådan pisker du flødeskum

Vil du have perfekt pisket flødeskum? Så se her hvordan Karolines Køkkenskole pisker et luftigt og cremet flødeskum. 

Ingredienser

Pærekage
3 Æg
200 g Sukker (ca. 2½ dl)
100 g Hvedemel (ca. 1½ dl)
1 tsk Stødt kanel
1 tsk Stødt kardemomme
75 g Grofthakkede hasselnøddekerner (ca. 1 dl)
100 g Smør - smeltet
3 Modne pærer i både (ca. 400 g)
Yoghurtflødeskum
1 dl Græsk yoghurt
1 spsk Flydende honning
1 tsk Citronskal (usprøjtet)
¼ liter Piskefløde
Pynt
Flormelis