Pandekager

30 min
Pandekager

Uhmm... hvem elsker ikke lækre pandekager? Nemme pandekager der smager og giver lyst til at bage flere. Denne pandekagedej indeholder smeltet smør, så du behøver ikke at fylde på mellem bagningerne. Server de hjemmelavede pandekager med dit yndlingssyltetøj, friske bær, is eller flødeskum. Eller måske har du lyst til blot at servere sukker og citronsaft til dine pandekager?

Ingredienser

150 g Hvedemel (ca. 2½ dl)
1 spsk Vaniljesukker
1½ tsk Stødt kardemomme
½ tsk Groft salt
1 Citron (usprøjtet), skal herfra
4 dl Mælk
50 g Smør
3 Æg

Sådan gør du

  • Kom mel, vaniljesukker, kardemomme, salt og citronskal i en skål og tilsæt halvdelen af mælken.
  • Pisk dejen glat og fri for klumper - og tilsæt resten af mælken. Smelt smørret i en pande og kom det i blandingen.
  • Tilsæt æg og pisk dejen godt igennem. Bag pandekagerne til er de gyldne.
  • Der bliver 8-12 stk. pandekager alt efter størrelse og tykkelse.

Du kan undlade vaniljesukker, kardemomme og citronskal. Er der klumper i pandekagedejen så brug en stavblender til at blende dejen klat. Server pandekagerne med dit yndlingssyltetøj, friske bær, is eller citronsaft og sukker.

Lav dejen dagen før og lad den hvile i køleskabet natten over.

Læg bagepapir mellem pandekagerne, når du fryser dem ned. Så kan du nemt tage det ønskede antal op igen.

Spørgsmål om pandekager

Er du klar til at lave lækre pandekager krydret med af citron og kardemomme? I vores Spørgsmål og svar-sektion finder du svar på ofte stillede spørgsmål, der hjælper dig med at mestre opskriften og sikre perfekte pandekager hver gang.

Kan man lave pandekager dagen før?

Du kan sagtens bage pandekager dagen før. Opbevar dem i en lufttæt beholder eller pak dem ind i husholdningsfilm og læg dem i køleskabet, hvor de holder sig friske i 2-4 dage. Når du skal spise dem, kan du varme dem forsigtigt op på en pande, i mikroovnen eller i ovnen ved lav varme, så de ikke tørrer ud. Du kan også forberede dejen dagen før og lade den hvile natten over i køleskabet. Det gør dejen nem at arbejde med og giver pandekagerne en god konsistens, når du bager dem næste dag.

Kan man fryse pandekager?

Vil du gemme dem længere, kan du fryse pandekagerne i op til 2-3 måneder. Læg madpapir mellem lagene og opbevar dem i en lufttæt frysepose eller beholder.

Hvor længe kan pandekager holde sig?

Du kan opbevare pandekager i køleskabet i 2-4 dage. Lad dem køle helt af, og læg dem i en tætsluttende beholder. For at undgå, at de klistrer sammen, kan du lægge madpapir mellem hver pandekage.

Hvordan holder man pandekager varme?

Læg pandekagerne i et ildfast fad og sæt det i ovnen ved 70-150 grader. Dæk fadet med madpapir for at holde på fugtigheden og forhindre, at pandekagerne tørrer ud. Undgå at stable for mange pandekager i en høj bunke, så de nederste ikke bliver bløde.

Hvorfor skal pandekagedej ikke hvile?

Pandekagedej behøver ikke hvile, og du kan sagtens bage pandekagerne med det samme – som vi også gør i vores opskrift. Hviletiden blødgør stivelsen i melet, så dine pandekager bliver lettere og mere luftige. Smagsstofferne fra vanilje, kardemomme og citronskal udvikler sig også bedre, og dejen bliver glattere, så den er nemmere at fordele på panden.

Hvad er pandekager, og hvor stammer de fra?

Pandekager er en klassisk ret i det danske køkken, kendt for deres flade og runde form. De laves typisk af en dej bestående af mel, mælk, æg og lidt salt, og steges på en pande, så de får en sprød overflade og en blød inderside. Retten har rødder helt tilbage til antikken, hvor man i både Grækenland og Rom lavede lignende pandekager med mel, olie og honning.

Kan pandekager være aftensmad?

Det korte svar? Ja... og nej. Det lidt længere? Det kommer an på, hvem du spørger – og hvordan du laver dejen og hvilket fyld du putter i. Mens den klassiske sukkerdryssede pandekage måske hører hjemme til dessert, kan pandekager sagtens tage en tur i det salte køkken og blive til et fuldgyldigt aftensmåltid. Prøv at lave madpandekager og fyld dem med kylling, saftige grøntsager og hytteost for et velsmagende måltid – eller giv dem et grønt twist med spinat eller grønkål i dejen og fyld med fx laks eller svampe.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

5551 kJ / 1327 kcal

Næringsindhold pr. 100g

619 kJ / 148 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,9 g
Protein: 14,4 % 5,2 g
Kulhydrat: 44,3 % 16,2 g
Fedt: 41,3 % 6,9 g
Relateret video Hvordan laver man pandekager

Nemme pandekager der smager og giver lyst til at bage flere.

Om Arla Inspirationskøkken

Vi er syv madentusiaster, der står bag Arlas opskrifter. Vi elsker at lave mad og udvikle opskrifter, der gør det nemt at lave god mad derhjemme. Opskrifterne tester vi sammen i køkkenet – så vi ved, at de virker og smager godt.

Du finder os her på siden, på Instagram, TikTok – og snart i vores nye kogebog.

https://www.arla.dk/opskrifter/pandekager/