Ovnbagte grøntsager

45 min
Ovnbagte grøntsager

En portion ovnbagte grøntsager er en perfekt måde at lave en ny ret ud af sine grøntsagsrester. Stort set alle slags grøntsager og rodfrugter kan bruges, de skal bare skæres i nogenlunde lige store stykker. Ovnbagte grøntsager smager skønt, og kan bruges alene eller som tilbehør til både fisk og kød.

Ingredienser

Ovnbagte grøntsager

1 kg Blandede grøntsager og rodfrugter
20 g Smør
1 Lille knust fed hvidløg
¾ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
½ dl Små rosmarinkviste
100 g Salatost

Linse-dressing

2 dl Fraiche
2 spsk Sambal oelek
½ tsk Groft salt
1 dåse Grønne linser i vand - drænet (ca. 240 g)
Frisk basilikum

Sådan gør du

Ovnbagte grøntsager

  • Klargør grøntsagerne og skær dem i mindre stykker. Læg dem på en bageplade.
  • Smelt smørret og bland det med hvidløg, salt og peber.
  • Fordel det over grøntsagerne og vendt godt rundt sammen med rosmarinkviste. Bag grøntsagerne i ovnen i ca. 25 min. ved 200° - varmluft.
  • Smuld osten over grøntsagerne og pynt evt. med basilikumblade.

Linse-dressing

  • Rør imens fraiche sammen med sambal oelek, salt og linser. Smag til.
  • Server linse-dressingen til de bagte grøntsager.

Der kan varieres med alle slags grøntsager - også uanset om de er tilberedte eller rå. Du skal selvfølgelig tænke på tilberedningstiden bliver forskellig. Så start med at lægge de rå grøntsager ind i ovnen og vent med de tilberedte til de rå er næsten færdigbagte.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

4550 kJ / 1088 kcal

Næringsindhold pr. 100g

283 kJ / 68 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,2 g
Protein: 17,6 % 2,9 g
Kulhydrat: 41,5 % 6,9 g
Fedt: 40,9 % 3,1 g
https://www.arla.dk/opskrifter/ovnbagte-gronsager/