Ostegratineret fisk med ovnkartofler

Ostegratineret fisk med ovnkartofler

45 min
Ostegratineret fisk med ovnkartofler er en rigtig lækker fiskeret. Fisken er saftig med en gylden overflade af smeltet ost. Dertil en frisk, sursød spidskålssalat og de altid populære ovnkartofler.
https://www.arla.dk/opskrifter/ostegratineret-fisk-med-ovnkartofler/

Sådan gør du

Bagetid:

Ca. 30 min. ved 225° - varmluft.

Ovnkartofler
  • Læg kartoflerne på en plade med bagepapir. Vend dem med olie og salt og bag kartoflerne nederst i ovnen.
  • Stil fisken ind over kartoflerne efter ca. 18 min. af bagetiden.
Ostegratineret fisk
  • Læg fiskestykkerne på en plade med bagepapir. Drys med salt, dild og revet ost.
  • Gratiner fiskestykkerne over kartoflerne de sidste ca. 12 min., til osten er smeltet og gylden.
Spidskålssalat
  • Pisk sennep, olie, eddike og salt sammen og bland spidskålen i dresssingen.
  • Vend, med let hånd, æbler, syltede agurker og dildkviste (gem lidt dild til pynt) sammen med kålen og anret spidskålssalaten i en skål.
  • Server med den ostegratinerede fisk og ovnkartofler.

Du kan vende æblebådene i lidt af lagen fra de syltede agurker, så bliver æblerne ikke brune.

Energiindhold for hele retten:

8958 kJ / 2141 kcal

Næringsindhold pr. 100g

374 kJ / 89 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,6 g
Protein: 29,7 % 6,5 g
Kulhydrat: 43 % 9,5 g
Fedt: 27,3 % 2,8 g
Relateret video
Sådan snitter du kål

Vil du gøre kål på dit kålhoved? Karolines Køkkenskole viser, hvordan du nemt snitter kål som rødkål, hvidkål, spidskål og savojkål. 

Ingredienser

Ovnkartofler
1 kg Skrubbede kartofler i både
2 tsk Rapsolie
¾ tsk Groft salt
Ostegratineret fisk
500 g Torske- eller lyssejfilet i 4 lige store stykker
½ tsk Groft salt
1 dl Hakkede dildkviste
150 g Revet cheddar- og maasdammerost
Spidskålssalat
1 tsk Dijonsennep
1 tsk Rapsolie
1 tsk Hvid balsamicoeddike
½ tsk Groft salt
300 g Fintsnittet spidskål
2 Røde æbler i tynde både (ca. 250 g)
150 g Syltede agurker i tern
2 dl Dildkviste