Ostegratinerede mørbradbøffer med grønt

Ostegratinerede mørbradbøffer med grønt

30 min
De saftige skiver af svinemørbrad bliver ekstra lækre med en top af gylden gratineret ostesauce. Svinemørbrad er et fint stykke kød, som er rimelig i pris. Så du kan servere de ostegratinerede mørbradbøffer med grønt på en helt almindelig hverdag. Men også, hvis det skal være lidt ekstrordinært, til gæster kan du servere ostegratinerede mørbradbøffer med grønt. Hvis du serverer en forret og en dessert, bliver det en hel festmiddag.
https://www.arla.dk/opskrifter/ostegratinerede-morbradboffer-med-gront/

Sådan gør du

Gratinering:

Ca. 15 min. ved 225°.

Ostegratinerede mørbradbøffer
  • Skær mørbraden i 8 tykke skiver og tryk dem lidt flade.
  • Lad smørret blive gyldent i en pande og brun mørbradskiverne ca. ½ min. på hver side.
  • Læg kødet i et ovnfast fad, drys med salt og peber og hæld saucen over.
  • Gratiner mørbradskiverne midt i ovnen.
Grønt
  • Kom imens kartoflerne i en stor gryde med kogende vand tilsat salt. Kog kartoflerne ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
  • Tilsæt de hvide asparges og kog i yderligere ca. 5 min.
  • Skru op til kraftig varme og tilsæt grønne asparges og slikærter. Bring atter grøntsagerne i kog - det tager ca. 3 min.
  • Hæld vandet fra, damp grøntsagerne tørre og vend dem med smør.
  • Server grøntsagerne sammen med de gratinerede mørbradbøffer.

Opskriften kan også laves med Arla Karolines Køkken® mild ost Pastasauce.

Energiindhold for hele retten:

7730 kJ / 1848 kcal

Næringsindhold pr. 100g

336 kJ / 80 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 1,2 g
Protein: 28,3 % 5,6 g
Kulhydrat: 44,3 % 8,8 g
Fedt: 27,4 % 2,5 g
Relateret video
Sådan afpudser du en svinemørbrad

Det er hurtigt og nemt at afpudse en svinemørbrad. Karolines Køkkenskole viser dig, hvordan du med få trin afpudser en svinemørbrad.

Ingredienser

Ostegratinerede mørbradbøffer
1 Afpudset svinemørbrad (ca. 400 g)
20 g Smør
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
¼ liter Let mornaysauce
Grønt
1 kg Skrubbede små kartofler
1½ liter Vand
2 tsk Groft salt
250 g Skrællede hvide asparges
250 g Rensede grønne asparges
100 g Flækkede slikærter
20 g Smør
Pynt
Friske krydderurter