One pot med kylling og nudler

One pot med kylling og nudler

25 min
Så nemt kan det gøres! Alt i en gryde, one pot, og så er der dejlig aftensmad efter ret kort tid. One pot med kylling og nudler har smag fra det skønne asiatiske køkken og er både nem og hurtig at lave - og så giver det næsten ingen opvask. Måske bliver denne one pot med kylling en genganger på din madplan?
https://www.arla.dk/opskrifter/one-pot-med-kylling-og-nudler/

Sådan gør du

One pot
  • Bring bouillon, fiskesauce, sojasauce, ingefærlage, hvidløg og chiliflager i kog i en mellemstor gryde.
  • Flæk kyllingeinderfileterne på langs.
  • Læg nudler, kylling, og grøntsager i gryden i nævnte rækkefølge og bring one potten i kog.
  • Kog ved jævn varme i 7-8 min. - rør af og til, så nudlerne bliver løst op og fordelt. Smag one potten til.
Ingefærdressing
  • Rør yoghurten sammen med syltet ingefær og salt.
  • Smag dressingen til, kom den i en skål og drys med peber.
Servering af one pot med kylling og nudler
  • Server den varme one pot i gryden sammen med ingefærdressing, frisk koriander og limebåde - spis evt. af skåle, så I har styr på den krydrede bouillon.

Skal det gå rigtig stærkt en dag - så brug en frossen grøntsagsblanding med rodfrugter.

Energiindhold for hele retten:

7316 kJ / 1749 kcal

Næringsindhold pr. 100g

320 kJ / 76 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,8 g
Protein: 32,5 % 6,1 g
Kulhydrat: 46,8 % 8,8 g
Fedt: 20,7 % 1,8 g
Relateret video
Sådan knuser og hakker du hvidløg

Karolines køkken viser, hvordan du nemt knuser eller hakker et fed hvidløg.

Ingredienser

One pot
½ liter Hønsebouillon
2 spsk Fiskesauce
2 spsk Sojasauce
2 spsk Lage fra sød syltet ingefær
2 Store hakkede fed hvidløg
1 tsk Tørrede chiliflager
400 g Rensede kyllingeinderfileter
200 g Tørrede ægnudler
4 Rødløg i både (ca. 300 g)
1 Glaskål i stave (ca. 200 g)
½ Knoldselleri eller ræddiker i stave eller hele radiser (ca. 200 g)
½ tsk Groft salt
Ingefærdressing
3 dl Græsk yoghurt
2 spsk Hakket sød syltet ingefær
½ tsk Groft salt
Friskkværnet peber
Tilbehør
3 dl Frisk koriander
Limefrugter i både