Mojito is

5 timer 45 min
Arbejdstid: 45 min
Fryseegnet
Mojito is

Hjemmelavet mojito is med lime, rom og mynte. Mojito is smager skønt og friskt - og leder tankerne hen på den klassiske mojito drink.

Ingredienser

Mojito sirup

1½ dl Friskpresset limesaft
125 g Sukker (ca. 1½ dl)
1 dl Hvid rom

Is

4 Æggeblommer
85 g Sukker (ca. 1 dl)
½ liter Piskefløde
1 spsk Hvid rom
1 spsk Limeskal (usprøjtet)
½ dl Finthakkede mynteblade

Pynt

Mynteblade

Sådan gør du

Mojito sirup

  • Kom limesaft, sukker og rom i en gryde og bring det i kog.
  • Lad blandingen koge ind ved jævn varme i ca. 30 min - til blandingen tykner til en sirup.
  • Tag gryden af varmen og afkøl siruppen.

Is

  • Pisk blommer og sukker i ca. 2 min. til en luftig æggesnaps.
  • Bring fløden i kog i en lille tykbundet gryde.
  • Tag gryden af varmen og tilsæt æggesnapsen til den varme fløde under piskning.
  • Varm iscremen op til lige under kogepunktet ved jævn varme i ca. 2 min - pisk hele tiden og hold øje med hvornår iscremen tykner. Iscremen må ikke koge. Lad iscremen afkøle.
  • Tilsæt mojito sirup, rom, limeskal og mynteblade. Hæld iscremen i en form (ca. 1 liter) og stil den tildækket i fryseren. Rør i isen 4-5 gange under indfrysningen.

Ved servering

  • Tag isen ud af fryseren lige inden servering - den smelter hurtigt fordi den indeholder alkohol. Pynt med mynteblade.

Frys iscremen i en ismaskine - det går hurtigere og så slipper du for at røre i iscremen under indfrysningen.

Næringsindhold

Energiindhold for hele retten:

12861 kJ / 3074 kcal

Næringsindhold pr. 100g

1227 kJ / 293 kcal

Energifordeling

Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 0,1 g
Protein: 2,8 % 2 g
Kulhydrat: 31,7 % 22,9 g
Fedt: 56,9 % 18,9 g
Alkohol: 8,6 % 1 g
https://www.arla.dk/opskrifter/mojito-is/