Linsegryde med halloumi

Linsegryde med halloumi

45 min
Her er en opskrift på linsegryde med masser af smag og varme. Denne gryderet henter sin inspiration i det nordafrikanske køkken. Søde kartofler, spændende krydderier og grøntsager giver sammen med stegt halloumi et skønt måltid. Linsegryden består af grønne linser, søde kartofler, løg, peberfrugt og squash - den er nem at lave og sammen med en dejlig sprød salat med granatæblekerner er måltidet både velsmagende og smukt at se på .
https://www.arla.dk/opskrifter/linsegryde-med-halloumi/

Sådan gør du

Linsegryde
  • Bring bouillon og linser i kog i en tykbundet gryde. Kog linserne ved jævn varme og under låg i ca. 10 min.
  • Lad imens olien blive godt varm i en tykbundet gryde.
  • Kom osten i og steg den ved jævn varme ca. 1 min. på hver side. Tag osten op.
  • Kom linser, kartofler, løg, hvidløg, spidskommen og kardemomme i gryden og steg i yderligere ca. 10 min.
  • Tilsæt squash, peberfrugt og ost og lad linsegryden koge ved svag varme og under omrøring i ca. 1 min. Smag til.
  • Anret linsegryden og drys med persille. Server med salat.
Spidskålssalat
  • Vend kål, granatæbler og pære sammen i en skål.

Du kan erstatte søde kartofler med kartofler eller andre rodfrugter. Har du lyst til mere krydderi med styrke, kan du tilsætte chili.

Energiindhold for hele retten:

8745 kJ / 2090 kcal

Næringsindhold pr. 100g

374 kJ / 89 kcal

Energifordeling
Energi­fordeling Nærings­indhold pr. 100g
Fiber: - 2,5 g
Protein: 22,6 % 5 g
Kulhydrat: 49,6 % 10,9 g
Fedt: 27,8 % 2,8 g

Ingredienser

Linsegryde
½ liter Grøntsagsbouillon
200 g Tørrede grønne linser, fx fra Puy (ca. 2 dl)
1 spsk Rapsolie
200 g Halloumi ost
3 Søde kartofler i små tern (ca. 450 g)
1 Grofthakket løg (ca. 75 g)
2 Store grofthakkede fed hvidløg
1½ tsk Stødt spidskommen
1½ tsk Stødt kardemomme
2 Grønne squash i mundrette stykker (ca. 300 g)
1 Rød peberfrugt i tern (ca. 125 g)
1 dl Finthakket bredbladet persille
Spidskålssalat
250 g Fintsnittet lilla spidskål
1 dl Granatæblekerner (ca. 75 g)
1 Pære i tynde skiver (ca. 125 g)