Den blomsterrige busk stammer fra Balkan og Lilleasien, hvorfra den først bredte sig til Europa og derefter Nordamerika. I løbet af det 1800-tallet begyndte botanikere at lave krydsninger af planten.
De små og fine syrenblomster er med deres fortryllende duft en gave fra naturen. Blomsternes mangfoldige kulører kan på en grøn salat, en hvid hytteost eller en rød hybensuppe bidrage med et smukt nuancespil. Også i det søde køkken hilses syrenblomster velkommen. En hvidglaseret chokoladekage drysset med små, lyserøde blomster er da fristende. Også i saft, sirup og gele er syrenblomster velegnede, ligesom de er rigtig gode at kandisere.
En fryd for øjet og med en fyldig duft - sådan kendes syrenen. Det er en mellemstor busk, som kan blive op til seks meter. Det er en almindelig prydplante, men den har også forvildet sig ud i naturen, hvor den klarer sig fint på egen hånd.
Syrenen blomstrer ikke så længe, og det sker i reglen i løbet af juni. Hvad den ikke har i blomstringsperiode, har den derimod i antallet af blomster. Den grønne busk forvandler sig med et til den mest imponerende skabning, som nærmest er omfavnet af et blødt tæppe af hvide eller violette farver. Når man beskærer busken, skal man undgå at beskære de nye skud, da det er de nye skud, der blomstrer året efter.
Et sjovt tip er at fryse de fine blomster ned i isterninger og servere dem i drinks på terrassen på en varm sommerdag.