Skrubben minder meget om rødspætten, dog har skindet en del benknuder og er mere ru, og farverne er mere brogede hos skrubben. Skubben bliver sjældent over 40 cm. Kødet er lidt grovere og løsere end rødspættens.
Skrubben er udbredt i hele Danmark og store dele af Europa. Den lever primært i brakvand og tiltrækkes af steder, hvor ferskvand strømmer ud. Den lever af myggelarver, krebsdyr, børsteorme og muslinger. De skrubber, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Danmark.
Skrubben er velegnet til røgning, stegning og bagning.
Hele året. Primært august til oktober.
Skubben er en mager fisk, som er særlig rig på jod, selen og B12-vitamin. Den indeholder n-3 fedtsyrer, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 369 kJ
Protein: 18,1
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 1,6