Men frugterne er nærmest uspiselige i rå tilstand. De har en fantastisk kraftig smag og duft, og selve frugtkødet er tørt, træagtig, fyldt med kerner og ekstremt bittert.
Skallen på pomeranserne indeholder bittert smagende flavonoider og æteriske olier.
Pomerans stammer oprindeligt fra Indien. Men i dag dyrkes de især i middelhavslandene, blandt andet Spanien, Portugal og Italien.
En legende fortæller, at en skotsk købmand engang i 1700-tallet købte et stort parti appelsiner fra et skib, som havde søgt ly i havnen i Dundee. Appelsinerne, som i virkeligheden var pomeranser, viste sig at være så sure, at de var usælgelige, men købmandens kone fandt på at koge dem med masser af sukker til marmelade, og dermed var den britiske orangemarmelade opfundet.
Pomerans anvendes især til den velkendte engelske bittersøde, aromatiske orangemarmelade, der er så stiv, at den kan skæres i skiver. Orangemarmeladen består af masser af sukker, pomeranser og vand. Den koges ind, og jo længere den koger, jo mørkere og mere karamelliseret bliver den. Marmeladen kan eventuelt være tilsat lidt whisky eller cognac.
Saften og skræl kan anvendes i appelsinsauce, den såkaldte Cumberland sauce.
Vi kender bedst pomerans som de tørrede, sukkerkogte skræller, der er skåret i små tern, og som forhandles som et krydderi til bagværk, blandt andet til brune kager og konfekt.
Af blomsterne på pomeranstræerne udvindes der olier og essenser, der bliver anvendt som smagsstoffer i blandt andet likørerne Cointreau, Grand Marnier og Curacao.
Tørrede pomeransskaller og blade anvendes til te.
Friske pomeranser fås her i landet hos velassorterede grønthandlere i en kort sæson, som er januar måned og de første to-tre uger af februar.