Paranød er et sydamerikansk træ i de tropiske regnskove i Brasilien, der får kokosnødde-lignende frugter, der indeholder 8-24 frø, som altså kaldes paranødder. Paranødder er egentlig ikke nødder, men frø.
Udseende
Hver "nød" har en karakteristisk trekantet, lysebrun aflang skal. Nødden indeni er nyreformet, hvid og med brunt skind.
Oprindelse
Paranødder stammer fra og produceres i Sydamerika, særligt Brasilien og Bolivia. Nødden hedder på brasiliansk ”kastanje fra Para”, som er en by ved Amazonfloden. På engelsk kaldes den Brazil nut.
Anvendelse
Paranødder kan, i vid udstrækning, bruges, ligesom man bruger hasselnødder.
Holdbarhed
Paranødder opbevares bedst i fryseren, da de på grund af det høje fedtindhold hurtigt harskner.
Næringsindhold
Paranødder indeholder, som alle nødder, meget fedt, ca. 60%, men hovedparten er de sunde enkelt- og flerumættede fedtsyrer. Paranødder har derfor en let sødelig smag.
Forbehold
Paranødder er særligt udsatte for at indeholde aflatoksiner, et giftstof, som kommer af mug inde i nødden.
Kilder
Karolines Køkken