Nigella

Nigella er frø fra en plante i ranunkelfamilien. Den er nært beslægtet med den sommerblomst, som kaldes ”jomfru i det grønne”, og som dyrkes meget i danske haver. Nigellafrø har mange navne. Udover ”jomfru i det grønne” kaldes frøene også for sortkommen eller sorte løgfrø og det indiske navn, kalonji. Navnet nigella kommer af det latinske ord, niger, der betyder sort.

Oprindelse

Nigella stammer formentlig fra Vestasien. I det 17. århundrede blev det anvendt som parfume i toiletvand og pudder.

I dag dyrkes nigella i Sydeuropa, Mellemøsten og Indien.

Anvendelse

Hvad smager nigellafrø af? De sorte nigellafrø er hårde, og de smager nærmest som karse og har en kraftig peberagtig smag. Gnider man frøene mellem fingrene, kommer der en jordbæragtig duft frem.

Nigellafrø er Asiens svar på vores birkes. De bruges som drys på brød i Mellemøsten og Tyrkiet, og de er ofte tilsat de indiske flade naan-brød.

Frøene er meget dekorative på salater, i marinader og i fiske-, kartoffel-, ris- og grønsagsretter. Hvis de ristes på en tør pande eller i lidt olie, før de kommes i retten, fremhæver man den pebrede smag.

Desuden indgår nigellafrø ofte i chutneyer og krydderiblandinger, blandt andet karry og Bengali fivespices.

Botanik

Nigellaplanten er etårig og bliver cirka 50 cm høj. Bladene er snitdelte og ligner dild og fennikel. Planten har hvide blomster med blåligt skær. Efter blomstring sidder frøkapslen tilbage. Den ligner valmuens frøkapsel og indeholder de mange små, trekantede, sorte frø.

Forbehold

Hvad indeholder nigellafrø?

Nigellafrø indeholder små mængder af nogle giftige stoffer, som giver dem en lidt bitter eftersmag. Derfor frarådes det at spise nigellafrø i store mængder.

Kilder

  • ”Krydderier & Kokkerier” af Torsten Vildgaard og Carl Th. Pedersen, Lindhardt og Ringhof, 2006
  • ”Krydderurter” af Anemette Olesen, Politikens Forlag 2010