Multebær vokser vildt i Norge, Sverige og Finland, hvor de har været brugt i husholdningen i århundreder tilbage i tiden. Multebær hedder på norsk: Multe eller molte, på svensk: Hjortron og på finsk: Hilla, lakka eller muurain.
Multebær er sjældne i den danske natur. De findes kun enkelte steder i Nordjylland og i Nordsjælland.
Endvidere gror multebær i Rusland og Canada.
Et modent multebær er meget aromatisk med en pikant smag.
Multebær anvendes til desserter, frugtsaucer og marmelade. I Norge serveres de friske bær til fiskeretter og vildt.
Multebær er også blevet kendt som en råvare, der anvendes af kokke, som eksperimenterer med konceptet: Ny Nordisk Mad
Desuden anvendes multebær til fremstilling af likør.
Planten kræver et klima, som især findes i det nordlige Skandinavien. Rødderne er svagt udviklede og afhængige af kontakt med rødderne fra svampe. Den gror bedst i højmoser og fjeldområder, hvor jordbunden er fugtig, og hvor temperaturen holder sig under 18 grader. Selve planten kan tåle frost ned til minus 40 grader, men under blomstringen i maj-juni tåler den ikke frost. Blomsterne skal bestøves af insekter for at kunne danne bær.
Der kan være stor forskel på udbyttet fra år til år. Nogle år er der masser af bær, andre år næsten ingen. Bærrene skal håndplukkes. Det er besværligt, da de gror i den vilde, ufremkommelige natur, og ofte er der mange hidsige myg de steder, hvor de findes. Derfor er multebær halvdyre.
Multebær modner i august-september.
Multebær er meget rige på C-vitamin, og de indeholder benzoesyre, som er et konserveringsmiddel. Multebær kan derfor holde sig længere end andre bær.