På trods af det lave fedtindhold, er smagen god.
Boven skæres af fra forpartiet, det vil sige det øvre af forbenet.
Udskæringen indeholder en del bindevæv og skal derfor simre lidt for at blive mør. Bov med ben bruges primært til grydesteg. Bovkødet kan også skæres i tern og bruges i gryderetter. Bov er nem og billig hverdagsmad de dage, hvor der er lidt ekstra tid til madlavningen.
Bovkødet er relativt magert, da det indeholder 5-10 g fedt/100 g.