
Udseende
Typiske kendetegn er havtaskens fladtrykte udseende og det meget store hoved fyldt med benpigge. Munden er meget bred, heraf tilnavnet bredflab. Havtasken bliver sjældent over 50-60 cm. Kødet er lyst, fast og meget tilberedningsstærk.
Oprindelse
Den almindelige havtaske lever primært i Nordsøen. De havtasker, man køber hos fiskehandleren, stammer typisk fra Island, Norge eller Danmark. Føde-emner såsom småfisk og søfugle lokkes til ved at vifte med den forreste af de fritstående rygfinnestråler, hvorefter den store mund åbnes og byttet suges ind ved hjælp af et undertryk.
Anvendelse
Havtasken er velegnet til stegning, grill og supper. Hoved og ben er gode til fiskefond.
Sæson
Hele året. Primært september – januar.
Næringsindhold
Havtasken er en mager fisk, der indeholder sunde n-3 fedtsyrer.
Næringsværdier pr. 100 g:
Energi: 275 kJ
Protein: 15,7
Kulhydrat: 0,0
Fedt: 0,4
Kilder
Havfisk og fiskeri af Bent J. Muus, Jørgen G. Nielsen, Preben Dahlstrøm, Bente O. Nyström. 1998
Ferskvandsfisk af Bent J. Muus og Preben Dahlstrøm
Politikens Fiskekogebog, Lars Kyllesbech
Den lille levnedsmiddeltabel
Kend din fisk, HORESTA
Kilde: Karolines Køkken