Gouda

Hvordan ser en Gouda ost ud?

Gouda er medium-hård og har en glat gul eller gyldenbrun skorpe. Dens indre struktur kan være glat og cremet i de yngre variationer eller mere kornet og smuldrende i de ældre variationer.

Goudas kendetegn er dens få runde huller, som er på størrelse med ærter og dens form er typisk flad og rund.

Hvordan smager Gouda ost?

Gouda ost smager cremet, let syrlig og mild. Smagen er meget karakteristisk, eftersom den bliver lagt i blød i en saltlage under produktionen.

Osten udvikler en dyb og sødmefyld karamelsmag, når den lagres op til 36 måneder. Den får samtidig fine sprøde proteinskrystaller, der knaser delikat mellem tænderne.

Gouda fås med forskellige smagstilsætninger som urter, krydderier, nødder eller frugt.

Hvad er Gouda ost?

Gouda ost er Hollands mest kendte ost og er opkaldt efter den Hollandske by Gouda.

Navnet er ikke beskyttet, så dette betyder, at osten kan produceres og sælges over hele verden under navnet Gouda.

Gouda er kendt for sin karakteristiske smag, tekstur og variationer i modenhed. Det er en meget alsidig ost, som nydes af mange osteelskere rundt om i verden.

Den kan spises som en snack alene, bruges i sandwiches, smeltes til en ostesmørcreme eller tilføjes i en bred vifte af retter.

Hvad er Gouda ost lavet af?

Gouda er hovedsageligt lavet af mælk, som har været igennem en længere mælkebehandling, før den bliver til den færdigproducerede, lækre og cremet ost, som vi kender fra butikkerne.

Hvordan bruger man Gouda i madlavningen?

Gouda kan enten spises alene som en snack eller tilføjes i en lang række af forskellige retter, som fx

eller cheeseburger.

Fremstillingsprocessen

Step 1: Mælken indsamles i store tankbiler hos landmanden og køres direkte til mejeriet, hvor den pumpes over i mejeriets tanke, efter at der er taget forskellige prøver af den.

Step 2: Fra tanken pumpes den til centrifugen, hvor den centrifugeres og dermed renses og deles op i fløde og skummetmælk.

Step 3: Mælken blandes igen, så den får den rigtige fedtprocent.

Step 4: Mælken varmebehandles/pasteuriseres for at sikre, at den er fri for bakterier. Pasteuriseringen foregår i et pladeapparat, hvor mælken varmes op til den ønskede temperatur. Herefter køles den ned til ca. 31º C.

Step 5. Mælken pumpes direkte over i ostetanken, og nu tilsættes de forskellige ingredienser, som hver især har indflydelse på det færdige resultat:

Mælkesyrekultur tilsættes for bl.a. at give osten smag og huller. Løbe tilsættes for at få ostemælken til at stivne, men løbe har også betydning for ostens lagring og modning og dermed smag og konsistens. Kalciumklorid for at fremme løbeevnen. Nitrat kan tilsættes for at forhindre smørsyrebakteriernes udvikling, men dette skal fremgå af emballagen.

Step 6: Den stivnede ostemælk skæres i små tern (ostekorn) og røres, indtil ostekornene har fået den rigtige konsistens. Mens ostekornene røres, afgiver de valle.

Step 7: Vallen tappes fra, og ostemassen udskæres i mindre blokke, kommes i forme og presses, således at ostens struktur bliver tæt uden huller.

Step 8: Osten køles og lægges i saltlage. Saltet er med til at give smag i den færdige ost.

Step 9: Lagring: Foregår på henholdsvis gæringslager og modningslager ved forskellige temperaturer og fugtighed. Osten vendes hyppigt, alt imens mælkesyrekulturen og rødkitkulturen omdanner mælkesukker, protein og fedt, som giver den rigtige smag og konsistens. Mælkesyrekulturen danner luft (CO2), som samler sig og laver hullerne i osten.

Step 10: Ostene vaskes, tørres og nogle paraffineres eller plastbehandles, andre skæres i stykker og emballeres i plastfolie