Georginer er en overdådig knoldplante, der også kaldes for Dahlia, hvilket reelt er deres rette navn. Der findes et hav af forskellige sorter. Nogle store, nogle små. Fælles for dem alle er dog, at de bærer de mest overdådige blomster, der er klare og stærke i farverne. Blomsterne er så smukke, at det nærmest er uundgåeligt ikke at blive tryllebundet af dem.
De farvestrålende blomster stammer fra det lige så farvestrålende Mexico. Og fra Guatemala. Her groede de oprindeligt i bjergområder, men blev hurtigt spredt over hele landet, da man dyrkede planterne for at spise rødderne. Det var først i slutningen af 1600-tallet, at blomsten kom til vores del af verden.
I georginernes hjemland, Mexico, har man i årevis spist georginer. Men i modsætning til de fleste andre spiselige blomster, så er det ikke selve blomsten, de har spist, men derimod plantens rødder. Rødderne minder om andre kendte rodfrugter, og i en frodig sæson kan der nemt høstes af dem. Smagen er ret neutral.
Blomsterbladene er derimod alt andet end neutrale, når de ligger smukt på et velanrettet fad. Det er kun fantasien, der sætter grænser for anvendelsen af georginens blade. Men de farvestærke blade er særdeles velegnede i enhver salat eller som det delikate pynt på en let dessert. Et fad med frisk frugt kan desuden ikke finde sig en bedre følgesvend.
Til trods for storheden i hver enkel blomst, så er planten meget produktiv, og man kan sagtens høste til både buketter og maden.
Blomstringen er på sit højeste i august og september, men sæsonen starter allerede i juli og slutter først, når frosten tager livet af de smukke blomster. Hvis man i oktober og november er opmærksom på vejrudsigtens meldinger om frost, så kan man beskytte sine georginer ved at dække planterne til med et tæppe eller lignende. På den måde kan man forlænge sæsonen – til glæde for øjet og ganen. Husk på, at knoldene skal tages op om vinteren og sættes ned igen til foråret.