Durummel har en karakteristisk gylden farve, der er med til at give bagværket karakter.
Dej tilberedt med durummel kan med fordel stilles til langtidshævning i køleskabet. Herefter skal den bløde dej ikke æltes på bordet, men fordeles i mindre portioner på en bageplade.
Durummel med udmalingsgrad på 75 % betyder at ca 75 % af selve kornet er malet med. Durumhvede (hård hvede) har et ekstra højt indhold af protein (gluten), og durumgluten har en ekstra god vandbindingsevne. Durumgluten danner sammen med vand et slapt glutennetværk, det vil sige, at dej tilberedt med durummel bliver en blød dej.