Bønnespire
Udseende
En bønnespire er en lang lys hvid stængel med en bønne og evt. rester af grønlige skaller i den ene ende, og i den anden ende sidder de spirende kimblade.
Smag
Smagen i bønnespirer minder om friske ærter. De skal være frisk, sprøde og knasende.
Oprindelse
Spirer avles i danske spiregartnerier. Det foregår i store kar eller bakker indendørs, og de dyrkes udelukkende ved hjælp af rent vand. Vil man dyrke sine egne spirer hjemme i køkkenet, skal man altid købe EU-godkendte spirefrø, da spirer fremstillet af forurenede frø har været årsag til madforgiftning. Følg derfor altid Fødevarestyrelsens anvisninger.
Anvendelse
Bønnespirer skal skylles grundigt. De kan anvendes friske i salater og som det grønne drys på en middagsret. Bønnespirer er en klassisk ingrediens i forårsruller og kan på samme måde bruges i fyldet til pirogger. De bruges typisk også i asiatiske retter som supper og wok mad. Spirer har en meget kort holdbarhed på nogle få dage. De skal opbevares i køleskab. Hvis de ligger for længe, bliver de bitre i smagen og uappetitlige.
Sæson
Hele året.
Næringsindhold
Læs om næringsindhold hos Fødevareinstituttet