Amarant

Smag

Planterne kan blive op til to meter høje og de har farverige og dekorative blade og store blomsterfrøstande. En kendt variant er rævehaler, som mange har i haven.

Anvendelse

Amarant har været dyrket i Sydamerika allerede 5.000 år før vor tidsregning. Det var dengang hovedkilden til kulhydrater for aztekerne og mayaerne. Planten havde også stor religiøs betydning for dem.

I dag dyrkes amarant under meget varierende klimaforhold, både højt oppe i Andesbjergene under meget tørre forhold og i tropisk og subtropisk klima i Mellemamerika og i Afrika. Også i Danmark har der været udført dyrkningsforsøg med gode resultater. Så måske er det et af fremtidens afgrøder på dansk jord.

Botanik

Amarantfrø kan købes som hele frø eller som mel i specialforretninger.

De hele frø kan koges og anvendes som alternativ til ris eller bulgur. Frøene kan også ristes på en pande, hvor de popper op som "små popcorn" og har en nøddeagtig smag. Poppede amarantfrø findes i nogle müsliprodukter.

Amarantmel bruges til brød og bagværk. Men da det ikke indeholder gluten, får man et kompakt brød, hvis ikke man blander det med noget glutenholdigt hvedemel. For glutenallergikere er det dog et godt alternativ til bagningen.

Har man amarant i haven, kan man også spise blade og stilke. Brug de nye, spæde blade i salatskålen eller som fyld i supper og stuvninger.

De unge stilke kan skrælles og dampes som asparges, og serveres som grønt tilbehør.

Friskhed

Amarantfamilien omfatter over 50 forskellige arter, og de både dyrkes og vokser som ukrudt.

Næringsindhold

Amarantfrø har et højt indhold af proteiner og indeholder aminosyren lysin, der er vigtig for opbygningen af kroppens celler. Amarantfrø er også rig på umættede fedtsyrer.

Amarantblade er rige på A- og C-vitaminer og indeholder kalcium og jern. Desuden indeholder de oxalsyre, som binder kalcium og jern, så det ikke så godt optages i kroppen.

Tips og Tricks

Amarant er glutenfri, og kan derfor anvendes af personer, der ikke tåler gluten.