Pasta fremstilles af durumhvede og vand. Der kan også være tilsat æg. Durumhvede er karakterise-ret ved at være en hård hvedesort, der er mere proteinrig (indeholder mere gluten) end almindelig hvedemel. Ernæringsmæssigt er pasta på linje med ris. Det har et højt kulhydratindhold og et lavt fedtindhold. Tørret pasta har et lavt vandindhold og lang holdbarhed (to-tre år) ved stuetemperatur.
Fabriksfremstillet frisk pasta skal opbevares i køleskab og kan kun holde sig i ca. en måned i uåbnet emballage.
Hjemmelavet frisk pasta skal koges straks.
Ernæringsmæssigt er der ikke forskel på den tørrede og friske pasta. Så det er en smagssag, om man foretrækker den ene eller anden type.
Både tørret og frisk pasta fås økologisk, det vil sige, at durumhveden er dyrket uden anvendelse af kunstgødning og sprøjtemidler.
Form, farve og fyld
Pastaprodukterne får ofte navn efter deres form. De kan inddeles i:
Korte produkter, eksempelvis skruer, penne, sommerfugle.
Lange produkter, eksempelvis spaghetti, makaroni, nudler og båndpasta.
Plader og rør: lasagneplader og cannelonni.
Nogle former bliver ofte serveret med bestemte saucer – enten fordi, det er en tradition eller fordi en bestemt form egner sig til en bestemt sauce. For eksempel egner konkylieformet pasta sig godt til saucer med hakket kød, fordi kødet fylder formene ud.
Pastadejen kan være tilsat salt, farve eller smagsstoffer. Normalt er der ikke tilsat salt til tørret pasta, fordi det forkorter holdbarheden.
De mest almindelige farvetilsætninger er tomatfarve, som gør pastaen rødlig/orange og spinatpulver, som gør den grønlig.
Tilsætning af smagsstoffer, for eksempel kød- eller fiskesmag, kendes fra cup noodles.
Visse pastaprodukter, blandt andet tortellini og ravioli forhandles med fyld af kød, ost eller grønsager.
nidi betyder redeformet pasta
ricce betyder med bølgekant
lisce betyder med glat overflade
rigate betyder med rillet overflade
oni betyder en stor variant af en bestemt type
ini betyder en mindre variant af en bestemt type.